Speciale i filosofi ved Københavns Universitet 2010 - Hardy Buhl ...

Recommendations

Info

5.3.1 Uvidenhed om konsekvenserne 67 Udledning af drivhusgasser pr. pers on (y-akse) for forskellige lande og grupper. X-aksen repræsenterer antal af mennesker i respektive grupper samt mennesker akkumuleret. Procentsatserne i hver gruppe indikerer gruppens andel af den samlede udledning af drivhusgasser. Oplysningerne er fra 2004. JANS: Japan, Australien og New Zealand. EIT: Økonomier i transition K ilde: IPC C AR 4, Work Group III. http://www.ipcc.ch/publications and data/ar4/wg3/en/contents.html Da det først er indenfor de seneste årtier menneskeheden for alvor er blevet bevidst omkring de reelle konsekvenser af den industrielle udvikling, vil det være unfair at pålægge dem et ansvar og gøre dem ansvarlige for den skete udvikling. Argumentet holder dog kun delvist, idet vi har kunnet konstatere en fortsat belastning af klimaet, også efter IPCC tilbage i 90érne udsendte klare prognoser, der fremskrev nogle alvorlige konsekvenser 40 . Det kan derfor diskuteres, om udledningen er ansvarspådragende ud fra kausalbetingelsen, der tidligere er omtalt. Men da en stor del af udledningen er fortsat op igennem 90érne og ind i 2000 tallet, må de industrialiserede lande siges at have pådraget sig et objektivt ansvar, 41 såfremt der er handlet uforsigtigt eller uansvarligt igen med henvisning til tidligere viste ansvarsprincip. Hertil kommer at videnskaben i en lang periode tilbage i 90érne har noteret, at der var en ”not insignificant possibility” for, at 40 http://www.ipcc.ch/publications_and_data/publications_and_data_reports.htm#1 41 En juridisk spidsfindighed jeg ikke skal for langt ind i. Men: Objektivt ansvar er den juridiske definition af et udvidet ansvarsgrundlag der er hjemlet (fastsat <strong>ved</strong> lov eller domstolspraksis) - og som ikke kræver culpa hos skadevolder. Altså er skadevolder erstatningsansvarlig, også uden at have handlet uforsigtigt eller uagtsomt. Før i tiden brugte man en fiktiv gennemsnitsperson, en såkaldt Bonus Pater Familias, og sammenlignede den skadegørende handling med hvilken reaktion denne ufejlbarlige person ville have udøvet. Hvad ville personen bag uvidenhedens slør? http://da.wikipedia.org/wiki/Objektivt_ansvar
68 drivhusgaskoncentrationen kunne resultere i en global opvarmning (Caney 2009:15). Der er blevet lyttet til disse advarsler, og Kyoto protokollen rummer nogle af de internationale regler, der er iværksat. 5.3.2 Skal jeg betale for tidligere generationers ”fejl”? En stor del af klimabelastningen kan ifølge IPCC henføres til tidligere generationer, hvorfor det – for nogen – kan forekomme uretfærdigt, at nuværende generation skal betale for dette. Det er der klare begrundelser for - bl.a. med henvisning til ansvarsdiskussionen i første del. For det første kan belastningen alene bæres af de nulevende, vore forgængere er borte. For det andet vil de nulevende, takket være den industrielle udvikling resulterende i klimabelastningen, formentlig efterlade deres efterkommere i en bedre situation, end hvis denne udvikling ikke havde fundet sted j.v.f. drøftelsen om, at alle generationer modtager goder fra tidligere generationer – og videregiver til kommende generationer. Den industrielle verden har bragt dens medlemmer op på et højt velstandsniveau, men desværre for efterkommerne, har tidligere generationer kun betalt en del af prisen for velfærden. Dette skyldes, at der i prissætningen i den industrielle periode alene er indkalkuleret produkternes dvs. velfærdens direkte produktionsomkostninger. De indirekte klima- og miljøomkostninger er ikke indkalkuleret og betalt, her er regningen sendt ”ud i atmosfæren”. Men her, som i alle andre situationer, hvor regninger sendes i cirkulation, lander de på et tidspunkt på nogens bord. Det er sket nu. Klimaomkostningerne er <strong>ved</strong> at blive gjort op, og fordi regningen ikke er betalt i tide, er der en meget stor akkumuleret regning at betale. Og hvis ikke vores generation, med den viden vi har, tager dette alvorligt, synes den regning, der udskrives til kommende generationer, at kunne blive meget høj. Det må erindres, at den fremtidige ”omkostning” ikke kan reduceres igennem en cost-benefit analyse med høj diskonteringsrate. Denne sondering er i overensstemmelse med differenstankegangen, idet personen i den oprindelige position jo ikke kender den generation, han/hun kommer til at leve i. Derfor er det i pagt med Rawls´ opsparingstankegang, og her udvidet til kommende generationer, at en ligelig fordeling af goder med fokus på de dårligst stillede vil medføre, at nuværende generationer må tage del i omkostningerne, også selv om disse omkostninger er genereret af vore forgængere.
Page 1 and 2:
Speciale i filosofi ved Københavns
Page 3 and 4:
2 3.2.3 Differensprincippets forske
Page 5 and 6:
1. Introduktion, problemformulering
Page 7 and 8:
mange teoretiske discipliner på sa
Page 9 and 10:
Min opgave i specialet er at diskut
Page 11 and 12:
udvikling og pålægger de største
Page 13 and 14:
perspektiv påvirkes af klimaændri
Page 15 and 16:
ikke afgørende, om en given udvikl
Page 17 and 18: • forøget risikoen for hedebølg
Page 19 and 20: 2.4.2 Internationale forpligtigelse
Page 21 and 22: mennesker og natur fra hinanden. Ud
Page 23 and 24: 20 15 10 5 0 -5 -10 22 Hvorfor væl
Page 25 and 26: 25 20 15 10 5 0 5 5 24 ”All socia
Page 27 and 28: 26 Forskellige mennesker med forske
Page 29 and 30: engang ud i fremtiden vil være til
Page 31 and 32: 3.3.3 Kan differensprincippet bruge
Page 33 and 34: 32 Skitsen viser et verdenssamfund
Page 35 and 36: 34 således skal tages af de bedst
Page 37 and 38: 36 generationer på globalt niveau.
Page 39 and 40: 38 resulterer dette bl.a. i den ”
Page 41 and 42: 40 engang ud i fremtiden. Dette med
Page 43 and 44: inger mindst to faktorer i spil hva
Page 45 and 46: 4.3.2.2 Økonomisk vækst og diskon
Page 47 and 48: 46 4.3.2.3 Argumenterer imod diskon
Page 49 and 50: 48 additional way of understanding
Page 51 and 52: er tale om en begrænset resurse, h
Page 53 and 54: Set fra et menneskerettighedssynspu
Page 55 and 56: ikke bort fra IPCC rapporterne og v
Page 57 and 58: Tilbage til onkel-princippet 56 Set
Page 59 and 60: 58 henhold til citaterne tildeles d
Page 61 and 62: 60 sektorer, og set i forhold til a
Page 63 and 64: 5.2.2.2 Belønning af klimabevidsth
Page 65 and 66: 5.2.5 Opsummering på den ligelige
Page 67: 66 “The present global distributi
Page 71 and 72: Men””governments” should own
Page 73 and 74: 72 “The Parties included in Annex
Page 75 and 76: 74 (Compliance Committee), som kan
Page 77 and 78: 76 Tese 4: “Each person is entitl
Page 79 and 80: 78 goder eller en emissionsret er u
Page 81 and 82: Et populationseksempel Velfærd 6 4
Page 83 and 84: 82 Det illustreres således, at det
Page 85 and 86: 84 C: Det er kollektivt rationelt f
Page 87 and 88: 86 prioriteres i fordelingen af god
Page 89 and 90: 88 Udfordringen er på det politisk
Page 91 and 92: 90 I dag konstaterer vi, at den på
Page 93 and 94: Litteraturoversigt Beitz, Charles R
Page 95 and 96: Lübcke, Poul (Lubcke 1998): Politi
Page 97: 96 49. http://jp.dk/klima/politik/a
show all

Speciale i filosofi ved Københavns Universitet 2010 - Hardy Buhl ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?