Speciale i filosofi ved Københavns Universitet 2010 - Hardy Buhl ...

63
5.2.4 Lige fordeling kombineret med salg af kvoter
Inspireret af Peter Singer (Singer 2002: 43-48) vil jeg diskutere en anden revideret lige
fordelings model. Modellen bygger på, at alle lande tildeles en ens kvote på drivhusgasser
ud fra den betragtning, at adgangen til atmosfærens ”losseplads” (Singers ”sink”) er et
fælles aktiv for alle og bør tilfalde alle ens. Den tildelte kvote er beregnet ud fra den
vedtagne samlede globale kvote, vel at mærke den kvote, der klimamæssigt er forsvarligt.
Fordelingen finder sted til respektive nationer efter en populationsopgørelse.
Som noteret ovenfor vil dette medføre at højtudledende lande mangler kvoter, hvor
udviklingslandene vil have kvoter i overskud. Dette giver anledning til handel med kvoter,
hvor udbud og efterspørgsel bestemmer prisen. Modellen vil bidrage til, at kvoterne driver
derhen, hvor der udvindes de fleste goder pr. udledt tons CO2. Omvendt sikrer systemet, at
de, der ikke kan gøre brug af kvoterne, kan anvende provenuet fra salget til erhvervelse af
andre mere aktuelle goder for de respektive samfund.
Modellen med mulighed for handel med kvoter er i lidt anden form indarbejdet i Kyotoprotokollen,
netop for at sikre mest effektiv udnyttelse af drivhusgasserne. Modellen kan
suppleres med en populationsregulerende instrument, idet hver nations tildeling af kvoter
ikke bliver reguleret i forhold til populationstilvæksten. Nationer, der holder lav
populationstilvækst, vil således over tid modtage en relativ højere kvote pr. person, end
den nation, der ingen populationsstrategi har.
Alle modeller har sine udfordringer. Én af udfordringerne i denne model er, hvor
provenuet med handlen med CO2 kvoter lander. Modellen åbner for svindel med disse
transaktioner, hvilket må sikres igennem international styring.
Det er vanskeligt at kvantificere modellens virkning i goder og velfærd, idet der skal
nærmere kalkuler til at afgøre, i hvilket omfang vi også her rammes af, at samfundet totalt
set mister goder i et omfang, der rammer den differensetiske fordeling.
Men Singer tror på modellen, ”A well regulated system of per capita entitlments combined
with global emissions trading would, by internalizing the true cost of production, lead to a
solution, that is both fair and efficient.” (Singer 2002: 48).