Speciale i filosofi ved Københavns Universitet 2010 - Hardy Buhl ...

60
sektorer, og set i forhold til antal medborgere. Eksempler på forskellige landes udledning
af drivhusgasser ses nedenfor med henvisning til IPCC 2007.
Udledning af drivhusgasser pr. pers on (y-akse) for forskellige lande og grupper. X-aksen
repræsenterer antal af mennesker i respektive grupper samt mennesker akkumuleret.
Procentsatserne i hver gruppe indikerer gruppens andel af den samlede udledning af
drivhusgasser. Oplysningerne er fra 2004.
JANS: Japan, Australien og New Zealand. EIT: Økonomier i transition
K ilde: IPC C AR 4, Work Group III.
http://www.ipcc.ch/publications and data/ar4/wg3/en/contents.html
Jeg mener ikke argumenterne for ligelig fordeling af kvoter på drivhusgasser vist ovenfor
kan tilbagevises med henvisning til, at emissionsrettigheder ikke kan, eller i Lomborgs
optik ikke bør, fordeles særskilt uden hensyntagen til andre goder, idet der er tale om goder
med meget forskellige konsekvensmæssige tidsperspektiver. Der er til gengæld andre
brugbare argumenter for, hvorfor en ligelig fordeling af drivhusgasser er problematisk. Et
par af argumenterne kommer her.
5.2.2.1 Uens behov og uens adgang
Som tidligere drøftet, kan CO2 kvoter ikke spises og de kan ikke give varme og tryghed,
medmindre disse underbygges af et teknologisk eller andet viden-baseret instrument.
”What matters is peoples ability to pursue various goals and to enjoy certain capabilities.
Emissions have value only insofar as they serve these goals (Caney 2009:10 ).
Hvis vi således distribuerer den samme type af resurser, her kvoter på drivhusgasser, til
forskellige mennesker under meget forskellige levevilkår, vil disse resurser ikke
nødvendigvis bidrage til et løft i velfærden. Dette skyldes, at forskellige mennesker og