Speciale i filosofi ved Københavns Universitet 2010 - Hardy Buhl ...

Recommendations

Info

5.3.3 Forbruger og producentansvar 69 Jeg vil her diskutere, hvilken entitet der bør bære ansvaret for udledning af drivhusgasser. Hvis f.eks. en meget energitung og emissionsudledende virksomhed producerer varer til eksport, er der flere entiteter og nationaliteter involveret. Det er producenten, der forårsager drivhusgasserne, og der er forbrugerne, der efterspørger varerne. I perioden fra 1997 til 2003 kommer 7-14 % af Kinas CO2 emission fra produktioner, der alene går til dækning af USA-forbrugernes efterspørgsel (Caney 2009:17). Her kan ansvaret placeres enten i USA eller i Kina eller begge steder. Der er imidlertid en tredje aktør, nemlig staten, som kunne pålægge producenterne en afgift for produktion, eksport og import af emissionstunge produkter. Dette kunne være en CO2 afgift, som vil kunne lede til international konkurrenceforvridning, såfremt afgiften ikke er internationalt afbalanceret. Dette er en opgave for verdenshandelsorganisationen WTO. 42 I den globale verden, med globale virksomheder, kan det ligeledes være vanskeligt at placere ansvar. Det kan være vanskeligt at placere ansvaret, når en global virksomhed har hovedkontor og beslutningskompetence i ét land, men emissionsudledende aktiviteter i andre lande. Det kan ligeledes diskuteres, om det er Københavns lufthavns ejere, Air Frances ejere eller passagererne, der er ansvarlige for den høje emissionsudledning, flyrejser medfører. Dette er eksempler på nogle af de klimaudfordringer, klimapaneler og politikere må forholde sig til. 5.3.4 Staten som legal rettighedsbærer Med hensyn til hvem der har den moralske ret til emission, må pilen klart pege på det enkelte menneske. Det er individet, der mærker fordele og ulemper ved udledning af drivhusgasser. Fordelene kan direkte opgøres igennem de goder, energikilder bibringer hvor ulemperne indirekte registreres i form af energikildernes affaldsstoffer i form af drivhusgasser. Individet har hertil vitale interesser i opvarmning, fødevarer, transport, ja alle de processer, der danner grundlag for klimaproblemerne. Denne moralske ret medfører imidlertid ikke, at den legale ret ikke kan tilfalde andre, herunder naturligvis stater. ”Every human being has an equal right to use the atmospheric ressource.” (Caney 2009:18), hvilket indikerer, at beslutningsprocessen ligger hos individet. 42 WTO: World Trade Organisation. http://www.wto.org/english/thewto_e/whatis_e/whatis_e.htm
Men””governments” should own permits and proposing that they should be allocated emission rights in acordance with their population size.” (Caney 2009:18). Vi kan som 70 individer ikke hver især forhandle globale resurser, det lader vi, i de demokratiske samfund, vore demokratisk valgte repræsentanter tage sig af. Hermed er staten, eller andre organisationer, spillet på banen for på borgernes vegne at sikre retfærdige fordelingsprincipper. I den senere diskussion omkring politiske styring af emissioner samt mulig tildeling til såkaldte ”svindelstater” ses, at den statslige tildeling ikke er uden udfordringer. 5.3.5 Opsamling på historisk princip - oplæg til Kyoto-protokollen Intuitivt må en skadevolder som generelt princip stå til regnskab for sine handlinger. Men så tautologisk er klimasituationen bare ikke. Et ansvar forudsætter bl.a. en kausal relation imellem handling og konsekvens og dernæst at skadevolderen, her med fokus på de højt udledende lande, fortsætter sine handlinger. Vi kan ikke undlade handling ved at give vore forgængere skylden, dette ville i sin konsekvens blive en uendelig proces uden handling. Alle har et ansvar, uanset hvor man som individ er placeret. Ministeren har ansvar som individ når han/kun kører på arbejde. Ansvaret følger med, når der udarbejdes planer, og når denne deltager i globale møder. Udfordringen i det historiske princip er at komme fra erkendelse af et problem til en løsning, der både har respekt for en samlet velfærd samt fokus på de dårligst stillede. Dette er den debat, der pågår - godt illustreret af COP 15 konferencen samt principperne nedlagt i Kyoto-protokollen. Graden hvormed det historiske princip kan danne grundlag for en retfærdig fordeling af goder i form af kvoter på drivhusgasser er derfor helt afhængig af, i hvilken grad der internationalt kan skabes konsensus omkring både en effektiv reduktionspolitik og en retfærdig fordeling. Kyoto- protokollen kan muligvis være et skridt på vejen. 5.4 Kyoto-protokollen Jeg vil her diskutere de elementer i Kyoto-protokollen, der har betydning for begrænsning af udledning af drivhusgasser. Jeg kommer ind på såvel de reduktionsmål der er vedtaget i bindende aftaler samt nogle af de instrumenter og hensigtserklæringer, der burde gøre protokollen velegnet som et retfærdigt aktiv i kommende klimamålsætninger.
Page 1 and 2:
Speciale i filosofi ved Københavns
Page 3 and 4:
2 3.2.3 Differensprincippets forske
Page 5 and 6:
1. Introduktion, problemformulering
Page 7 and 8:
mange teoretiske discipliner på sa
Page 9 and 10:
Min opgave i specialet er at diskut
Page 11 and 12:
udvikling og pålægger de største
Page 13 and 14:
perspektiv påvirkes af klimaændri
Page 15 and 16:
ikke afgørende, om en given udvikl
Page 17 and 18:
• forøget risikoen for hedebølg
Page 19 and 20: 2.4.2 Internationale forpligtigelse
Page 21 and 22: mennesker og natur fra hinanden. Ud
Page 23 and 24: 20 15 10 5 0 -5 -10 22 Hvorfor væl
Page 25 and 26: 25 20 15 10 5 0 5 5 24 ”All socia
Page 27 and 28: 26 Forskellige mennesker med forske
Page 29 and 30: engang ud i fremtiden vil være til
Page 31 and 32: 3.3.3 Kan differensprincippet bruge
Page 33 and 34: 32 Skitsen viser et verdenssamfund
Page 35 and 36: 34 således skal tages af de bedst
Page 37 and 38: 36 generationer på globalt niveau.
Page 39 and 40: 38 resulterer dette bl.a. i den ”
Page 41 and 42: 40 engang ud i fremtiden. Dette med
Page 43 and 44: inger mindst to faktorer i spil hva
Page 45 and 46: 4.3.2.2 Økonomisk vækst og diskon
Page 47 and 48: 46 4.3.2.3 Argumenterer imod diskon
Page 49 and 50: 48 additional way of understanding
Page 51 and 52: er tale om en begrænset resurse, h
Page 53 and 54: Set fra et menneskerettighedssynspu
Page 55 and 56: ikke bort fra IPCC rapporterne og v
Page 57 and 58: Tilbage til onkel-princippet 56 Set
Page 59 and 60: 58 henhold til citaterne tildeles d
Page 61 and 62: 60 sektorer, og set i forhold til a
Page 63 and 64: 5.2.2.2 Belønning af klimabevidsth
Page 65 and 66: 5.2.5 Opsummering på den ligelige
Page 67 and 68: 66 “The present global distributi
Page 69: 68 drivhusgaskoncentrationen kunne
Page 73 and 74: 72 “The Parties included in Annex
Page 75 and 76: 74 (Compliance Committee), som kan
Page 77 and 78: 76 Tese 4: “Each person is entitl
Page 79 and 80: 78 goder eller en emissionsret er u
Page 81 and 82: Et populationseksempel Velfærd 6 4
Page 83 and 84: 82 Det illustreres således, at det
Page 85 and 86: 84 C: Det er kollektivt rationelt f
Page 87 and 88: 86 prioriteres i fordelingen af god
Page 89 and 90: 88 Udfordringen er på det politisk
Page 91 and 92: 90 I dag konstaterer vi, at den på
Page 93 and 94: Litteraturoversigt Beitz, Charles R
Page 95 and 96: Lübcke, Poul (Lubcke 1998): Politi
Page 97: 96 49. http://jp.dk/klima/politik/a
show all

Speciale i filosofi ved Københavns Universitet 2010 - Hardy Buhl ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?