Speciale i filosofi ved Københavns Universitet 2010 - Hardy Buhl ...

77
2) Der bør udarbejdes et globalt emissionsbudget, som over tid bør være faldende for
at undgå for store klimaskader. Kvoterne kan i denne model sælges, evt. på auktion,
således at de firmaer, der ønsker at operere med drivhusgasudledende produktioner,
kan købe sig rettigheder dertil. Emissioner er således distribueret via auktion til den
højest bydende og udgør en form for omsættelige emissionstilladelser.
3) Provenuet fra auktionen skal anvendes til bekæmpelse af skader fra
klimaændringer. Dette kan ske i form af lindring af klimaskader, teknologisk
udvikling, tilpasning og afbødning i udviklingslandene samt til kompensation til de,
der allerede har lidt skade.
Dette medfører bl.a. at:
a) Emissionsrettigheder distribueres ikke til individuelle, det er provenuet ved salg der
distribueres.
b) Provenuet fra auktioner vil blive brugt til klimaforbedringer og dermed til
beskyttelse af menneskets velfærd. Provenuet skal anvendes, hvor det gør størst
nytte. Der er her åbnet for en diskussion om, hvorvidt provenuet skal målrettes til
klimaaktiviteter, eller provenuet også kan anvendes til andre former for goder.
Dette er en politisk beslutning.
c) Systemet (auktionen) bidrager igennem klimaaktiviteterne både direkte og indirekte
til en reduktion i emissionerne. Direkte fordi den fulde klimapris indregnes i
kalkulen og dermed bidrager til reduceret efterspørgsel efter klimabelastende
produkter. Indirekte fordi en fordyrelse af nævnte klimabelastende produkter vil
bidrage til en fokusering på alternative udviklinger og alternative produkter.
d) Udviklingslandene vil hermed lettere kunne få den assistance, der er nødvendig.
Alternativet med frivillige bidrag fra industrilandene dokumenteredes på COP 15
ikke at være nogen umiddelbar farbar vej.
e) Provenuet kan anvendes til udvikling og distribution af alternative energikilder i
kampen for at reducere udledningen af drivhusgasser
f) Vi undgår problemet med individualistisk contra statslig styring. Det er utopi at
forvente, at alle individer i verden skal/kan administrere en ensartet ret til fælles