Speciale i filosofi ved Københavns Universitet 2010 - Hardy Buhl ...

Recommendations

Info

3.2.2 Retfærdighedsprincipperne. Rawls formulerer i A Theory of Justice retfærdighedsteorierne således, hvor position 2a repræsenterer differensprincippet: 23 1. Each person is to have an equal right to the most extensive liberty compatible with a similar liberty for others 2. Social and economic inequalities are to be arranged so that they are both (a) reasonably expected to be everyone’s advantage, and (b) attached to positions and offices open to all (Rawls 1971:60). Jeg vil her diskutere principperne opdelt i tre principper i henhold til ofte anvendt litteratur. 3.2.2.1 Frihedsprincippet Her har alle personer samme ret til det mest vidtstrakte totale system af lige basale friheder kompatibelt med et tilsvarende system af frihed for alle (Rawls 1971:302). Frihedsprincippet omhandler friheder som trosfrihed, ytringsfrihed og politisk frihed, alle frihedsgrader, der er gældende i de fleste demokratiske lande. 3.2.2.2 Princippet om lige adgang Princippet kaldes også åbenhedsprincippet, hvor eventuelle sociale og økonomiske uligheder skal relateres til embeder og positioner, som alle har en fair og lige mulighed for at få adgang til. Sociale forhold må ikke forhindre nogen i at nå givne mål. Åbenhedsprincippet er til gengæld indifferent overfor personers placering i det naturlige lotteri, hvor medfødte styrker eller svagheder hverken er fortjente eller ufortjente. 3.2.2.3 Differensprincippet Da differensprincippet er det bærende retfærdighedsprincip i specialet, vil jeg fokusere min diskussion om dette princip. Ifølge differensprincippet skal social og økonomisk velfærd fordeles ligeligt, medmindre en ulige fordeling vil være til fordel for de dårligst stillede (Rawls 1971:302). At være dårligt eller dårligst stillet forudsætter en målestok, og det er her Rawls´ begreber om sociale primære goder kommer i spil, det vi sige goder, som alle rationelle personer måtte ønske sig.
25 20 15 10 5 0 5 5 24 ”All social values – liberty and opportunity, income and wealth, and the bases of self-respect – are to be distributed equally unless an unequal distribution of any, or all, of these values is to everyone’s advantage.” (Rawls 1971: 62). Selvrespekt og rettigheder hører således med til de goder, der skal retfærdigt fordeles, og som derfor spiller en væsentlig rolle, når jeg senere diskuterer rækkevidden af differensprincippet med henblik på kommende generationer. Fordeling og prioritering af primære sociale goder 8 6 10 7 Figuren viser 6 mulige samfund, hvor det antages at de dårligst stillede personer eller grupper i hvert alternativ er de samme personer/grupper. 12 7 20 6 12 12 1 A 1 B 2A 2B 3A 3B 4A 4B 5A 5B 6A 6B Figuren ovenfor illustrerer hvorledes differensprincippet kan fortolkes, idet 6 forskellige mulige samfund er i spil. I samfund 1 er der tale om et rent egalitaristisk samfund, hvor alle har lige meget eller lige lidt. Dette er for så vidt acceptabelt set fra et differensetisk synspunkt, idet der er tale om en ligelig fordeling af goder. Men alternativet falder hurtigt, når de andre muligheder bringes i spil. Samfund 2 er differensetisk set bedre end samfund 1. Der er godt nok tale om en ulige fordeling, men de dårligst stillede er blevet bedre stillet. Samme forklaring er der <strong>ved</strong> at gå fra samfund 2 til samfund 3. At gå fra samfund 3 til samfund 4 er differensetisk umiddelbart neutral. Uligheden er blevet større, men de dårligst stillede er på samme niveau, altså ikke blevet dårligere stillet. Men da Rawls accepterer ulighed, blot de dårligst stillede ikke stilles ringere, vil jeg alligevel advokere for position 4 ud fra den betragtning, at den samlede sum af velfærd er større. Dette er måske en utilitaristisk betragtning, men som jeg læser, og gerne vil anvende differensprincippet, så drejer det sig om fordeling af goder med respekt for de dårligst stillede, herunder med
Page 1 and 2: Speciale i filosofi ved Københavns
Page 3 and 4: 2 3.2.3 Differensprincippets forske
Page 5 and 6: 1. Introduktion, problemformulering
Page 7 and 8: mange teoretiske discipliner på sa
Page 9 and 10: Min opgave i specialet er at diskut
Page 11 and 12: udvikling og pålægger de største
Page 13 and 14: perspektiv påvirkes af klimaændri
Page 15 and 16: ikke afgørende, om en given udvikl
Page 17 and 18: • forøget risikoen for hedebølg
Page 19 and 20: 2.4.2 Internationale forpligtigelse
Page 21 and 22: mennesker og natur fra hinanden. Ud
Page 23: 20 15 10 5 0 -5 -10 22 Hvorfor væl
Page 27 and 28: 26 Forskellige mennesker med forske
Page 29 and 30: engang ud i fremtiden vil være til
Page 31 and 32: 3.3.3 Kan differensprincippet bruge
Page 33 and 34: 32 Skitsen viser et verdenssamfund
Page 35 and 36: 34 således skal tages af de bedst
Page 37 and 38: 36 generationer på globalt niveau.
Page 39 and 40: 38 resulterer dette bl.a. i den ”
Page 41 and 42: 40 engang ud i fremtiden. Dette med
Page 43 and 44: inger mindst to faktorer i spil hva
Page 45 and 46: 4.3.2.2 Økonomisk vækst og diskon
Page 47 and 48: 46 4.3.2.3 Argumenterer imod diskon
Page 49 and 50: 48 additional way of understanding
Page 51 and 52: er tale om en begrænset resurse, h
Page 53 and 54: Set fra et menneskerettighedssynspu
Page 55 and 56: ikke bort fra IPCC rapporterne og v
Page 57 and 58: Tilbage til onkel-princippet 56 Set
Page 59 and 60: 58 henhold til citaterne tildeles d
Page 61 and 62: 60 sektorer, og set i forhold til a
Page 63 and 64: 5.2.2.2 Belønning af klimabevidsth
Page 65 and 66: 5.2.5 Opsummering på den ligelige
Page 67 and 68: 66 “The present global distributi
Page 69 and 70: 68 drivhusgaskoncentrationen kunne
Page 71 and 72: Men””governments” should own
Page 73 and 74: 72 “The Parties included in Annex
Page 75 and 76:
74 (Compliance Committee), som kan
Page 77 and 78:
76 Tese 4: “Each person is entitl
Page 79 and 80:
78 goder eller en emissionsret er u
Page 81 and 82:
Et populationseksempel Velfærd 6 4
Page 83 and 84:
82 Det illustreres således, at det
Page 85 and 86:
84 C: Det er kollektivt rationelt f
Page 87 and 88:
86 prioriteres i fordelingen af god
Page 89 and 90:
88 Udfordringen er på det politisk
Page 91 and 92:
90 I dag konstaterer vi, at den på
Page 93 and 94:
Litteraturoversigt Beitz, Charles R
Page 95 and 96:
Lübcke, Poul (Lubcke 1998): Politi
Page 97:
96 49. http://jp.dk/klima/politik/a
show all

Speciale i filosofi ved Københavns Universitet 2010 - Hardy Buhl ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?