Speciale i filosofi ved Københavns Universitet 2010 - Hardy Buhl ...

Recommendations

Info

disse påvirker negativt, vil disse generationer blive dårligere stillet, såfremt 29 kontraktprincippet holder dem udenfor indflydelse. Der er for så vidt en konflikt imellem kontrakttankegangen og tankegangen om upartiskhed, hvor jeg vælger at lægge upartiskheden til grund for valget af retfærdighedsprincip, nemlig differensprincippet. Dette underbygges bl.a. af, at det forekommer urimeligt at ville fordele goder til kommende generationer ud fra andre kriterier en de, der anvendes til fordeling af goder indenfor nuværende generationer. Her er differensprincippet accepteret, og der er ikke vægtige grunde til at antage, at princippet ikke også vil kunne danne grundlag for en retfærdig fordeling overfor og imellem kommende generationer. Konklusionen er derfor, at personen i den oprindelige position vil varetage kommende generationers interesser, i Rawls´ optik foretages opsparing til de generationer der kommer, før eller senere. Differensprincippet kan, under denne forudsætning, løftes ind til brug for kommende generationer med ordene: ”Thus the complete statement of the difference principle include the saving principle as a constraint. Whereas the fist principle of justice and the principle of fair opportunity limit the application of the difference principle within generations, the saving principle limits its scope between them…. “The present generations cannot do as it pleases but is bound by the principles that would be chosen in the original position to definite justice between persons at different moments of time.” [Min understregning] (Rawls: 1971:292-3). Opsparingsprincippet, hensynet til kommende generationer, er således en besluttet del af differensprincippet, idet personerne bag uvidenhedens slør ville medtage kommende generationer i deres betragtninger, nu yderligere understreget af, at personen i den oprindelige position, i henhold til citatet ovenfor, vil definere retfærdighed imellem personer ”at different moment of time”. Perspektivet er tidløst, hvorfor kommende generationer er omfattet af differensprincippets råderum. Kommende generationer er hermed ikke alene løftet ind i debatten, de er også løftet ind med en holdning om, hvorledes vi fra et retfærdighedssynspunkt bør handle, nemlig efter samme principper, som der er lagt ned i differensprincippet.
3.3.3 Kan differensprincippet bruges globalt? 30 Ovenfor konstateres, at differensprincippet kan bruges tidløst imellem generationer, altså intergenerationelt, og dermed også hvad angår kommende generationer. Jeg vil nu, set i lyset af den globale klimaudfordring diskutere, om differensprincippet kan løftes op til at dække kommende generationer på globalt plan forstået således, at princippet kan gøres gældende i internationale fordelingsprocesser. Konkret i specialet går jeg efter at diskutere, om differensprincippet på fair vis kan danne grundlag for fordeling af den fælles ”resurse,” atmosfæren som oplagssted for drivhusgasser repræsenterer. Dette må behandles i flere step. Step 1 er at diskutere, om en fælles resurse som atmosfæren kan opfattes som et primært socialt gode eller det i Rawls´ terminologi ”blot” er en resurse tilegnet i det naturlige lotteri. Dernæst må vurderes, om der er en farbar vej i form af gode argumenter til at opfatte samfundet som et globalt samfund. 3.3.3.1 Atmosfæren som primært socialt gode I denne diskussion kommer vi tæt på Rawls´ distinktion imellem primære sociale goder og andre primære goder. Men først en fastlæggelse af kriterierne for, hvordan atmosfæren kan udlægges som et gode. For det første har atmosfæren en begrænset kapacitet til at regenerere drivhusgasser. For det andet er udledning af drivhusgasser en naturlig følge af industriel udvikling, idet vi ikke kan dyrke landbrug, transportere varer og mennesker, producere goder m.v., uden dette resulterer i udledning af klimabelastende drivhusgasser. Dette medfører, at den velfærd, der følger i kølvandet på den industrielle udvikling, belaster atmosfæren så meget, at der må indføres restriktioner omkring udledning af drivhusgasser. Hermed kommer der også restriktioner på de operationer, der danner grundlag for udvikling og velfærd. Derfor kan en ret til udledning af drivhusgas konverteres til en ret til at producere goder til gavn for respektive samfund. Og i helt kort form, så kan en emissionsret i dette perspektiv anses som et gode. Er et sådant gode så i Rawls´ terminologi et socialt gode omfattet af differensprincippet, eller er det et naturligt gode underlagt det naturlige lotteri i henhold til at “The natural distribution is neither just nor unjust. Nor is it unjust, that men are born into society of some particular position. These are simply natural facts.” (Rawls 1971:102).
Page 1 and 2: Speciale i filosofi ved Københavns
Page 3 and 4: 2 3.2.3 Differensprincippets forske
Page 5 and 6: 1. Introduktion, problemformulering
Page 7 and 8: mange teoretiske discipliner på sa
Page 9 and 10: Min opgave i specialet er at diskut
Page 11 and 12: udvikling og pålægger de største
Page 13 and 14: perspektiv påvirkes af klimaændri
Page 15 and 16: ikke afgørende, om en given udvikl
Page 17 and 18: • forøget risikoen for hedebølg
Page 19 and 20: 2.4.2 Internationale forpligtigelse
Page 21 and 22: mennesker og natur fra hinanden. Ud
Page 23 and 24: 20 15 10 5 0 -5 -10 22 Hvorfor væl
Page 25 and 26: 25 20 15 10 5 0 5 5 24 ”All socia
Page 27 and 28: 26 Forskellige mennesker med forske
Page 29: engang ud i fremtiden vil være til
Page 33 and 34: 32 Skitsen viser et verdenssamfund
Page 35 and 36: 34 således skal tages af de bedst
Page 37 and 38: 36 generationer på globalt niveau.
Page 39 and 40: 38 resulterer dette bl.a. i den ”
Page 41 and 42: 40 engang ud i fremtiden. Dette med
Page 43 and 44: inger mindst to faktorer i spil hva
Page 45 and 46: 4.3.2.2 Økonomisk vækst og diskon
Page 47 and 48: 46 4.3.2.3 Argumenterer imod diskon
Page 49 and 50: 48 additional way of understanding
Page 51 and 52: er tale om en begrænset resurse, h
Page 53 and 54: Set fra et menneskerettighedssynspu
Page 55 and 56: ikke bort fra IPCC rapporterne og v
Page 57 and 58: Tilbage til onkel-princippet 56 Set
Page 59 and 60: 58 henhold til citaterne tildeles d
Page 61 and 62: 60 sektorer, og set i forhold til a
Page 63 and 64: 5.2.2.2 Belønning af klimabevidsth
Page 65 and 66: 5.2.5 Opsummering på den ligelige
Page 67 and 68: 66 “The present global distributi
Page 69 and 70: 68 drivhusgaskoncentrationen kunne
Page 71 and 72: Men””governments” should own
Page 73 and 74: 72 “The Parties included in Annex
Page 75 and 76: 74 (Compliance Committee), som kan
Page 77 and 78: 76 Tese 4: “Each person is entitl
Page 79 and 80: 78 goder eller en emissionsret er u
Page 81 and 82:
Et populationseksempel Velfærd 6 4
Page 83 and 84:
82 Det illustreres således, at det
Page 85 and 86:
84 C: Det er kollektivt rationelt f
Page 87 and 88:
86 prioriteres i fordelingen af god
Page 89 and 90:
88 Udfordringen er på det politisk
Page 91 and 92:
90 I dag konstaterer vi, at den på
Page 93 and 94:
Litteraturoversigt Beitz, Charles R
Page 95 and 96:
Lübcke, Poul (Lubcke 1998): Politi
Page 97:
96 49. http://jp.dk/klima/politik/a
show all

Speciale i filosofi ved Københavns Universitet 2010 - Hardy Buhl ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?