Speciale i filosofi ved Københavns Universitet 2010 - Hardy Buhl ...

Recommendations

Info

87 bliver endnu dårligere stillet. Dette forudsætter en helt anden styrke på det klimapolitiske område, end vi har set hidtil. Handel med rettigheder til udledning af drivhusgasser er en spændende alternativ vinkel, som sætter fokus på nogle fundamentale problemstillinger. Diskussionen kan tages med handel på emissionskvoter alene, eller feltet kan udvides til også at omfatte en række andre fælles resurser, der kan handles igennem en global resursebank. Vi sikrer med denne metode et mere retvisende billede af prissætningen på de goder, der trækker en alvorlig klimaregning med sig. Alle omkostninger er indkalkuleret, forureneren kommer til at betale - eller ændre adfærd. Det er et godt delmål. Betalingsmodellen rummer ligeledes den mulighed, at <strong>ved</strong>tagne retfærdighedsprincipper kan danne grundlag for fordeling af provenuet. Den upartiske iagttager vil vælge differensprincippet, hvormed kommende generationer er ”inde i varmen”. Men her, som ovenfor, er modellen ikke stærkere, end de politiske beslutninger danner grundlag for. I alle fordelingsscenarier indgår en vanskelig kalkulerbar- og i øvrigt også politisk størrelse i form af populationstilvæksten. Når der tales velfærd og goder for kommende generationer, må politikerne supplere i forvejen komplicerede vurderinger på klimaområdet med en populationsfaktor. Udfordringen i hele denne klimadebat synes ikke at være at finde et retfærdighedsprincip. Her synes differensprincippet at være et godt bud ud fra den betragtning, at en stor del af klimadebatten netop opererer med målsætninger om en (mere) retfærdig fordeling af goder, her i form af kvoter på drivhusgasser, med fokus på de dårligst stillede. …hvorledes kan Rawls´ differensprincip danne grundlag for fordeling af goder overfor disse set i lyset af klimaudfordringerne. Denne anden del af problemformuleringen mener jeg kan besvares med, at differensprincippet i indhold og tankegang er et meget anvendeligt og operativt retfærdighedsprincip, der sætter fokus på kriterierne for retfærdig fordeling af goder. Konkret i specialet synes det historiske princip at danne grundlag for den mest farbare vej, men dette forudsætter politiske handlinger på globalt klimaniveau.
88 Udfordringen er på det politiske plan at sikre, at nationale og egoistiske interesser løftes ud af debatten og erstattes af overordnede beslutninger, der er i stand til at tage hånd om endog meget komplicerede klimabeslutninger, til gavn for alle og ikke mindst de mest udsatte nu og i fremtiden. 7. Perspektivtering ”The problem is that, given that there is not only no world government but also no less centralized system of global governance (or at least no effective one), it is very difficult to coordinate an effective response to global climate change.” (Gardiner 2006:3). Gardiner fremhæver her den situation, som klart blev demonstreret på klimatopmødet COP 15 i København. Der mangler en institution eller et politisk organ til styring af store globale udfordringer, herunder bl.a. at sikre at f.eks. klimaudfordringerne kommer under kontrol. I konklusionen ovenfor konstateres at vi let bliver nødlidende i forbindelse med opgaver, der omhandler en retfærdig fordeling af kvoter på drivhusgasser. Dette går ud over os nu, men endnu mere over kommende generationer. Vi har FN og FN´s klimaorganisationer, (IPCC, UNFCCC m.fl.) som gør et stort arbejde, især på det tekniske niveau. Men de løser bare ikke opgaven. FN´s daværende generaldirektør Koffi Annan konstaterer da også, godt nok i relation til borgerkrige i Bosnien, Rwanda og Kosovo, at ” the world cannot stand aside when gross and systematic violations of human rights are taking place.” Hvad vi ønsker er “legitimate and universal principles” hvorpå vi kan basere vores intervenering (Singer 2002:5). Dette indikerer en redefinering af staters suverænitet, eller mere præcist, en opgivelse af den absolutte statsopfattelse, som den har været siden 1648 (Threaty of Westphalia) 54 (Singer 2002:5). Intentionerne er der, men vi mangler at gå fra retorik til handling. Singer adresserer problemstillingen ret klart med at konstatere, at i slutningen af det 19 århundrede kom mennesket så langt ud i rummet, at det fra månen kunne se jorden – som én verden. Singer noter i denne forbindelse at : 54 http://www.schillerinstitute.org/strategic/treaty_of_westphalia.html
Page 1 and 2:
Speciale i filosofi ved Københavns
Page 3 and 4:
2 3.2.3 Differensprincippets forske
Page 5 and 6:
1. Introduktion, problemformulering
Page 7 and 8:
mange teoretiske discipliner på sa
Page 9 and 10:
Min opgave i specialet er at diskut
Page 11 and 12:
udvikling og pålægger de største
Page 13 and 14:
perspektiv påvirkes af klimaændri
Page 15 and 16:
ikke afgørende, om en given udvikl
Page 17 and 18:
• forøget risikoen for hedebølg
Page 19 and 20:
2.4.2 Internationale forpligtigelse
Page 21 and 22:
mennesker og natur fra hinanden. Ud
Page 23 and 24:
20 15 10 5 0 -5 -10 22 Hvorfor væl
Page 25 and 26:
25 20 15 10 5 0 5 5 24 ”All socia
Page 27 and 28:
26 Forskellige mennesker med forske
Page 29 and 30:
engang ud i fremtiden vil være til
Page 31 and 32:
3.3.3 Kan differensprincippet bruge
Page 33 and 34:
32 Skitsen viser et verdenssamfund
Page 35 and 36:
34 således skal tages af de bedst
Page 37 and 38: 36 generationer på globalt niveau.
Page 39 and 40: 38 resulterer dette bl.a. i den ”
Page 41 and 42: 40 engang ud i fremtiden. Dette med
Page 43 and 44: inger mindst to faktorer i spil hva
Page 45 and 46: 4.3.2.2 Økonomisk vækst og diskon
Page 47 and 48: 46 4.3.2.3 Argumenterer imod diskon
Page 49 and 50: 48 additional way of understanding
Page 51 and 52: er tale om en begrænset resurse, h
Page 53 and 54: Set fra et menneskerettighedssynspu
Page 55 and 56: ikke bort fra IPCC rapporterne og v
Page 57 and 58: Tilbage til onkel-princippet 56 Set
Page 59 and 60: 58 henhold til citaterne tildeles d
Page 61 and 62: 60 sektorer, og set i forhold til a
Page 63 and 64: 5.2.2.2 Belønning af klimabevidsth
Page 65 and 66: 5.2.5 Opsummering på den ligelige
Page 67 and 68: 66 “The present global distributi
Page 69 and 70: 68 drivhusgaskoncentrationen kunne
Page 71 and 72: Men””governments” should own
Page 73 and 74: 72 “The Parties included in Annex
Page 75 and 76: 74 (Compliance Committee), som kan
Page 77 and 78: 76 Tese 4: “Each person is entitl
Page 79 and 80: 78 goder eller en emissionsret er u
Page 81 and 82: Et populationseksempel Velfærd 6 4
Page 83 and 84: 82 Det illustreres således, at det
Page 85 and 86: 84 C: Det er kollektivt rationelt f
Page 87: 86 prioriteres i fordelingen af god
Page 91 and 92: 90 I dag konstaterer vi, at den på
Page 93 and 94: Litteraturoversigt Beitz, Charles R
Page 95 and 96: Lübcke, Poul (Lubcke 1998): Politi
Page 97: 96 49. http://jp.dk/klima/politik/a
show all

Speciale i filosofi ved Københavns Universitet 2010 - Hardy Buhl ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?