Speciale i filosofi ved Københavns Universitet 2010 - Hardy Buhl ...

Recommendations

Info

menneskegrupper har forskellige behov og forskellige præferencer, idet f.eks. områder 61 med megen sygdom (malaria i Afrika..), kolde områder, områder med få eller vanskeligt tilgængelige naturresurser m.v. vil kræve meget forskellige resurser for at kunne opretholde en fair levestandard. En ligelig tildeling af kvoter på drivhusgasser synes ikke nødvendigvis at bidrage til løsning af en ligelig fordeling af goder. For nogle mennesker og samfund kan kvoter direkte omsætter til goder, for andre er det ikke muligt. Det kan ligeledes konstateres, at ”geography matters when it comes to explaining variation in CO2 emissions. Cold climates and the availability of renewable energy sources exert a statistically significant impact upon such emissions that is also substantively important.” (Caney 2009:11). I forskellige egne af verden og i forskelligt udviklede samfund er der en ulige adgang til alternative (ikke fossile) energikilder. Lande med vandfald (Norges Vattenfall) udvinder energi fra vandkraft. Lande med megen vind, herunder Danmark, henter energi fra vindmøller. Lande med høj teknologi og mange solskinstimer udvinder energi fra solceller. Visse lande har gode forudsætninger for at udvinde energi fra 1. generations- og 2. generations bioteknologi. Der findes således en række naturlige energikilder, og mange flere vil med en tiltagende klimafokusering dukke op. Men langt de fleste alternative energikilder er baseret på en høj teknologisk viden, hvorfor ”viden” som resurse så absolut også bør tænkes med, når der på et generelt niveau fordeles resurser. Et sidste argument omkring uens behov går på, at mennesker i forskellige aldre har forskellige behov, ligesom forskellige samfund kan have forskellige aldersprofiler. En ligelig fordeling af kvoter på drivhusgasser synes således ikke at resultere i en ligelig fordeling af goder. Der er i principperne i denne ligelige fordeling af CO2 kvoter ikke taget hensyn til ovennævnte uligheder i sociale og naturlige forhold. Alle tildeles samme kvote om de så kan bruge den eller ej. De, der afgiver kvoter, stilles dårligere, men der er ikke sikkerhed for, at de dårligst stillede stilles bedre, idet en kvote på drivhusgas, som formuleret her, ikke kan konverteres til andre goder som f.eks. vaccine. Diskussionen samles op i afsnittets konklusion.
5.2.2.2 Belønning af klimabevidsthed IPCC anbefaler bl.a., at klimaindsatsen bør baseres på både en mildnelse af den menneskeskabte drivhusgas (reduktion af CO2) samt på en forebyggelse imod klimaødelæggelse (bygge diger). Mildnelse kan finde sted enten i form af en direkte 62 reduktion af udledningen af drivhusgasser eller i form af en promovering af reduktion af drivhusgasser. Lad os sætte to forskellige grupper af mennesker, firmaer, nationer eller andre enheder op imod hinanden. Gruppe A værner om klimaet, investerer i udvikling af klimaforbedringer og agerer i det hele taget meget klimabevidst. Gruppe B agerer modsat. Her tages der ikke hensyn til klimaet, det med klimaproblemerne er enten ikke noget problem, eller i bedste fald et problem, andre må tage sig af. At tildele begge grupper samme emissionsret synes ulogisk ud fra den betragtning, at man derved fjerner enhver motivation til at bidrage positivt til klimaforbedringer. 5.2.3 En revideret ligefordelingsmodel Ser vi ud over verden – eller lytter til stemmerne på nyligt afholdte COP15 klimakonference fremgår klart, at der er stor forskel på de behov, verdensbefolkningen har. Behovene er mangfoldige. Et af behovene er retten til at udvikle samfund og velfærd ved hjælp af teknologi og ved brug af energikilder, herunder fossile brændstoffer. Denne forskel i levestandard og i udviklingsbehov åbner for mulighed for at lave en tillempet fordelingsmodel a la Rawls differensmodel. Her tildeles først de mest trængende lande – kunne være U-landene – en basis emissionsret, en ”subsistence emissions right” som sikkerhed for, at alles basis behov er dækket. Herefter uddeles den resterende kvote i lige mængder til alle øvrige lande (Caney 2009:12). Dette kan ses som en pragmatisk mellemløsning, der dog ikke fuldt ud tilfredsstiller målsætningen i den ligelige fordeling. En anden mellemform kunne være at tildele alle den samme kvote på drivhusgasser, som derefter justeres – op eller ned – i forhold til det land, man lever i. I så fald skal vi i Danmark aflevere en del af den tildelte kvote til andre lande, der ligger lavere i udledning. Denne reviderede model er ej heller uden problemer. Den vil blive meget kompleks, nærmest umulig at administrere. Og i begge nævnte muligheder må stilles samme forudsætning som tidligere, at tildeling af kvoter i sig selv alene giver værdi, hvis kvoterne kan konverteres til velfærd.
Page 1 and 2:
Speciale i filosofi ved Københavns
Page 3 and 4:
2 3.2.3 Differensprincippets forske
Page 5 and 6:
1. Introduktion, problemformulering
Page 7 and 8:
mange teoretiske discipliner på sa
Page 9 and 10:
Min opgave i specialet er at diskut
Page 11 and 12: udvikling og pålægger de største
Page 13 and 14: perspektiv påvirkes af klimaændri
Page 15 and 16: ikke afgørende, om en given udvikl
Page 17 and 18: • forøget risikoen for hedebølg
Page 19 and 20: 2.4.2 Internationale forpligtigelse
Page 21 and 22: mennesker og natur fra hinanden. Ud
Page 23 and 24: 20 15 10 5 0 -5 -10 22 Hvorfor væl
Page 25 and 26: 25 20 15 10 5 0 5 5 24 ”All socia
Page 27 and 28: 26 Forskellige mennesker med forske
Page 29 and 30: engang ud i fremtiden vil være til
Page 31 and 32: 3.3.3 Kan differensprincippet bruge
Page 33 and 34: 32 Skitsen viser et verdenssamfund
Page 35 and 36: 34 således skal tages af de bedst
Page 37 and 38: 36 generationer på globalt niveau.
Page 39 and 40: 38 resulterer dette bl.a. i den ”
Page 41 and 42: 40 engang ud i fremtiden. Dette med
Page 43 and 44: inger mindst to faktorer i spil hva
Page 45 and 46: 4.3.2.2 Økonomisk vækst og diskon
Page 47 and 48: 46 4.3.2.3 Argumenterer imod diskon
Page 49 and 50: 48 additional way of understanding
Page 51 and 52: er tale om en begrænset resurse, h
Page 53 and 54: Set fra et menneskerettighedssynspu
Page 55 and 56: ikke bort fra IPCC rapporterne og v
Page 57 and 58: Tilbage til onkel-princippet 56 Set
Page 59 and 60: 58 henhold til citaterne tildeles d
Page 61: 60 sektorer, og set i forhold til a
Page 65 and 66: 5.2.5 Opsummering på den ligelige
Page 67 and 68: 66 “The present global distributi
Page 69 and 70: 68 drivhusgaskoncentrationen kunne
Page 71 and 72: Men””governments” should own
Page 73 and 74: 72 “The Parties included in Annex
Page 75 and 76: 74 (Compliance Committee), som kan
Page 77 and 78: 76 Tese 4: “Each person is entitl
Page 79 and 80: 78 goder eller en emissionsret er u
Page 81 and 82: Et populationseksempel Velfærd 6 4
Page 83 and 84: 82 Det illustreres således, at det
Page 85 and 86: 84 C: Det er kollektivt rationelt f
Page 87 and 88: 86 prioriteres i fordelingen af god
Page 89 and 90: 88 Udfordringen er på det politisk
Page 91 and 92: 90 I dag konstaterer vi, at den på
Page 93 and 94: Litteraturoversigt Beitz, Charles R
Page 95 and 96: Lübcke, Poul (Lubcke 1998): Politi
Page 97: 96 49. http://jp.dk/klima/politik/a
show all

Speciale i filosofi ved Københavns Universitet 2010 - Hardy Buhl ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?