Brand Hovedtekst, 1. utg. 1866 - Henrik Ibsens skrifter

Brand Hovedtekst, 1. utg.
Selv for en enkelt Sjæl derinde
er ikke Løftningsrum at finde.
FOGDEN ryster forundret paa Hovedet
Ved sligt den enkle Sjæl beviste
Nødvendigheden af min Kiste.
(slaar over)
Lad Kirken staa, det vil jeg raade;
den kan jo kaldes paa en Maade
et Stykke ædelt Arveguld.
Den er et ædelt Arvestykke; –
den skal ej falde for en Nykke!
Ja, gaar min Byggeplan i Vasken,
jeg som en Fønixfugl af Asken
skal rejse mig i Mængdens Naade!
Jeg træder opp som Riddersmand
for Mindesmærket ved vor Strand!
Her stod engang et Gudehov, –
det var nok i Kong Beles Tider;
saa rejste Kirken sig omsider
ved fromme Heltes Ran og Rov.
Ærværdig ved sin simple Pragt,
højhellig i sin Oldtidsdragt
den knejste indtill vore Dage –
BRAND
Men hine Tegn paa fordums Magt
er visst forlængst i Graven lagt; –
nu staar igjen ej mindste Flage.
FOGDEN
Just netopp det! Saa gammel er den,
at ej den mer er till i Verden;
men i min Bedstefaders Dage
et Hul i Væggen stod tillbage!
BRAND
Et Hul?
FOGDEN
BRAND
Men Væggen selv?
FOGDEN
Vidt, som en Tøndesækk!
Ja, den var væk.
Se, derfor maa jeg rentud sige,
at Kirkens Rivning er umulig; –
det var en skammelig, en grulig
barbarisk Handling uden Lige!
Og Midlerne, – hvor faar vi dem?
103