Brand Hovedtekst, 1. utg. 1866 - Henrik Ibsens skrifter

Brand Hovedtekst, 1. utg.
som han fik for ej at fryse –;
den er ubrugt, ren og pen. –
O, der ligger Langfærdsdragten,
han blev svøbt i lunt og tætt,
for at rejse lindt og lett; –
da jeg atter havde lagt den
bort, jeg var till Døden trætt.
BRAND knuger Hænderne i Smerte
Spar mig, Gud! Jeg kan ej knuse
hendes sidste Afgudshuse;
skikk en anden, er det rett!
AGNES
Den er plettet; – har jeg grædt? –
Hvilken Rigdom! Perlestukken,
smertekrammet, taaredrukken,
glansomstraalt af Valgets Gru,
hellig! Den er Kroningskaaben,
som han bar i Offerdaaben!
O, hvor jeg er rig endnu!
Det banker hvasst paa Gangdøren; Agnes vender sig med et Skrig og ser Brand i det samme. Døren rives
opp og en Kvinde, forrevent klædt, træder ilsomt ind med et Barn paa Armen.
KVINDEN ser Børnetøjet og raaber till Agnes
Del med mig, du rige Moer!
AGNES
Du er tifold mere rig!
KVINDEN
Haa, du er de andre lig;
altid Munden fuld af Ord!
BRAND nærmer sig
Nævn mig, hvad du søger her.
KVINDEN
Ikke dig, for du er Presten!
Heller ud igjen i Blæsten,
end at høre Præk om Brøde;
heller flygte sig tilldøde,
drukne, raadne paa et Skjær,
end at staa for Svartemanden,
som ved Vejen ned till Branden!
Kan jeg hjælpe, jeg, for Fanden,
at jeg blev till den jeg er?
BRAND sagte
Denne Røst og disse Trækk
isner mig med Aningsskrækk!
116