Brand Hovedtekst, 1. utg. 1866 - Henrik Ibsens skrifter

Brand Hovedtekst, 1. utg.
Det er en lettvindt Ting at haane;
dog vakkrere det var at skaane –
BRAND
Kanhænde det, – men ej saa sundt.
EJNAR
Nu vel; till Folkets Syndebundt
jeg føjer baade ja og Amen,
men ser dog ej det hænger sammen
med ham, du lægge vil i Skrin, –
den Gud, jeg endnu kalder min.
BRAND
Min glade Ven, du er jo Maler; –
vis mig den Gud, hvorom du taler.
Du har jo malt ham, har jeg hørt,
og Billedet har Godtfolk rørt.
Han er vel gammel, ikke saa?
EJNAR
Nu ja –?
BRAND
Naturligvis. Og graa?
Tyndhaaret efter Gubbers Vis,
med Skjægg som Sølvtraad eller Is, –
velvilligt stemt, men dog saa streng,
at han kan skræmme Børn i Seng?
Hvorvidt du gav ham Tøfler paa,
se, det lar ved sit Værd jeg staa;
men vist jeg tror det gjorde godt,
om han fik Briller og Kalot.
EJNAR vred
Hvad skal det till –
BRAND
Det er ej Spott.
Just netopp saadan ser han ud,
vort Lands, vort Folks Familjegud.
Som Katoliken gjør en Rolling
af Frelserhelten, gjør I her
af Herren en affældig Olding,
der er sin Alders Barndom nær.
Som Paven har paa Peters Stol
tillovers snart kun Dobbeltdirken,
saa snevrer I fra Pol till Pol
Vorherres Rige ind till Kirken.
I skiller Liv fra Tro og Lære;
for ingen gjælder det at være;
jer Stræben er, jer Aand at hæve,
19