Brand Hovedtekst, 1. utg. 1866 - Henrik Ibsens skrifter

Brand Hovedtekst, 1. utg.
PROVSTEN
I Himlen? Nej, det er just Tingen,
at helt till Himlen rækker ingen.
Det er den anden halve Kjærne,
som gjemmes under Fablens Skal,
at hvert et Byggværk staar for Fald,
som toppes vil ved Himlens Stjerne.
BRAND
Till Himlen rakk dog Jakobsstigen;
till Himlen rækker Sjælens Higen.
PROVSTEN
Paa den Manér! Ja, Gudbevares!
Derom al vidre Snakk kan spares.
Naturligvis er Himlen Løn
for velført Levnet, Tro og Bøn.
Men Liv er et og Tro et andet;
det skader begge, blir de blandet; –
sex Dage skal ens Gjerning gjøres,
den syvende skal Hjertet røres;
stod Kirken aaben hele Ugen,
var det forbi med Søndagsbrugen.
De svækker Ordets Luttringsduft,
hvis ej det spares med Fornuft;
thi Religion, saa vel som Kunst,
maa ikke flyde ud i Dunst.
De tryggt kan Idealet se
fra Prækestolens hellige Læ, –
men lægg det af med Præstekjolen
saa fort De kommer ud i Solen.
Som sagt, der er en Lov i alt,
en Lov, der kræver streng Begrænsning,
og det er till fornøden Rensning
af dette Punkt at jeg har talt.
BRAND
Et er mig klart: for mig ej passer
de Statens tusind Sjælekasser.
PROVSTEN
Jo, Ven, De vil just prægtigt fylde, –
men paa en meget højere Hylde; –
De maa tillvejrs –
BRAND
Det naaes ej ved
at søle mig i Dyndet ned.
PROVSTEN
Hvo sig fornedrer, skal opphøjes;
142