Brand Hovedtekst, 1. utg. 1866 - Henrik Ibsens skrifter

Brand Hovedtekst, 1. utg.
Det er jo intet ondt De lover!
Hver Sjæl kan skjøttes lige godt,
om Staten tjenes med det samme;
to Herrers Tarv De nemt kan ramme,
hvis De Dem ter fornuftigt blot.
De er ej Prest, for Peer og Paal
at fri fra Syndestraffens Baal,
men for at hele Præstegjældet
kan nyde godt af Naadevældet;
dog, frelses Sognet, er det klart,
hver enkelt faar sin Frelsens Part.
Se, Staten er, hvad knappt De aner,
nøjagtigt halv Republikaner;
den hader Frihed som en Sot,
men ynder Lighed saare godt;
dog Lighed vindes aldrig, før
hver Ujevnhed er nivelleret, –
og det er det, De ikke gjør!
De tvertimod har stærkt formeret
den Ujevnhed i Syn paa Sagen,
som aldrig forhen kom for Dagen.
Før var enhver et Kirkens Led,
nu er han en Personlighed;
og det er Staten ikke tjent med;
og derfor gaar det ogsaa sent med
at sammenskrabe Lighedsskatten
samt alle andre Samfundsgoder;
thi Kirken er ej længer Hatten,
som skulde passe alle Hoder.
BRAND
O, hvilket Langsyn aabnes nu!
PROVSTEN
Kun ej forknytt; det intet baader;
skjøndt ej det nægtes kan, her raader
et Virvar, saa det er en Gru.
Men er der Liv, saa er der Haab;
og gjennem Kirkegavens Daab
De øged Deres Pligt at virke
for Statens Hensigt med sin Kirke.
I alting maa en Regel till,
hvis ej de spredte Kræfters Spil
skal, som en kaad utæmmet Fole,
forstyrre baade Grind og Hegn
og Vedtægts tusind Grændsetegn.
I alle Ordnens Forhold røbes
en Lov, skjønt den forskjelligt døbes.
I Kunsten kaldes den for Skole,
og i vor Krigerstand, saa vidt
140