Brand Hovedtekst, 1. utg. 1866 - Henrik Ibsens skrifter

Brand Hovedtekst, 1. utg.
paa sin Vis virksom, varm og billig, –
og dog en Svøbe for sit Land.
Ej Jordfald, Flom og Vinterblæst,
ej Hungersnød, ej Frost og Pest,
forvolder halvt det Nederlag,
som slig en mellem Aar og Dag.
Af Landeplagen Liv kun røves; –
men han –! Hvor mange Tanker kløves,
hvor mange friske Viljer sløves,
hvor mange stærke Sange døves
af slig forklemt, trangbrystig Sjæl!
Hvor mangt et Smil paa Folkemunde,
hvor mangt et Lyn i Folkebarm,
hvor mangen Løftnings Lyst og Harm, –
der frem till Daad sig voxe kunde, –
slog ikke blodløst han ihjæl!
(pludselig i Angst)
Men Budet! Budet! – Ingen kommer!
Jo, Doktoren!
(iler ham imøde)
Tal, tal! Min Moer –?
DOKTOREN
Nu er hun stedet for sin Dommer.
BRAND
Død! – Men i Bod?
DOKTOREN
Det knappt jeg tror;
hun hang ved sit paa denne Jord,
till Timen slog, og de blev skillt.
BRAND ser stille rystet frem for sig
Er her en vildsom Sjæl forspildt?
DOKTOREN
Kan hænde vel hun dømmes mildt, –
ej efter Lov, men efter Skjøn.
BRAND sagte
Hvad talte hun?
DOKTOREN
Hun mumled stillt:
Gud er ej haardhændt, som min Søn!
BRAND synker i Smerte ned paa Bænken
I Brødens Kvalm, paa Dødens Fjæl,
den samme Løgn, som slaar hver Sjæl!
(skjuler Ansigtet i Hænderne)
77