Brand Hovedtekst, 1. utg. 1866 - Henrik Ibsens skrifter

Brand Hovedtekst, 1. utg.
AGNES
Saa sort mod Sør
stod Berget ej og stængte før.
EJNAR
Du saa det ej for Sang og Leg,
før han dig skræmte, da han skreg.
Men lad ham gaa sin bratte Trapp;
vi knytter Legen, hvor den glapp.
AGNES
Nej, ikke nu; – nu er jeg trætt.
EJNAR
Det er igrunden ogsaa jeg, –
og nedfor er ej Vejen lett,
som borte paa den flade Hej.
Men har vi Højden bagom os,
da skal vi danse just paa Trods, –
ja, tifold mere vildt og fort,
end ellers vi det havde gjort. –
Se, Agnes, se den Stribe blaa,
som Solens Glød nu glittrer paa;
snart kruser den sig, snart den ler,
snart er den Sølv, snart er den Rav;
det er det store, friske Hav,
som du der yderst ude ser!
Og kan du se den mørke Røg,
som længe langsmed Leden strøg?
Og kan du se den sorte Prik,
som nu just rundt om Næset gik?
Se, det er Dampen; – din og min!
Nu staar den Fjorden lige ind!
Iaften staaer den ud fra Fjord,
tillhavs, med dig og mig ombord! –
Der slører Taagen tung og graa. –
Sig, Agnes, fik du Øje paa
hvor smukt sig Hav og Himmel malte?
AGNES ser aandsfraværende lige ud og siger
Ja visst. Men sig mig om du saa –?
EJNAR
Hvad?
AGNES uden at se paa ham og dæmpet som i en Kirke
Hun gaar nedover Stien. Ejnar følger.
Hvor han voxte, mens han talte!
22