Brand Hovedtekst, 1. utg. 1866 - Henrik Ibsens skrifter

Brand Hovedtekst, 1. utg.
En, om hvem du selv har sagt,
at han Viljen ej forskyder,
skjønt den savner Evnens Magt.
(vil gaa)
BRAND
Hvorhen, Agnes?
AGNES smiler
Husets Skjøttsel
faar ej glemmes, mindst ikveld.
Forrige Jul du husker vel,
at du sagde, jeg var ødsel.
Lys var tændt i alle Stager;
her var grønt og smukke Sager,
Legetøj paa Juletræet;
her blev sunget, her blev leet.
Brand, iaar skal atter tændes
alle Lys, saa Helgen kjendes;
her skal pyntes opp som bedst
till den stille store Fest.
Titter Gud i Stuen ind,
skal han se en straffet Datter,
refset Søn, med ydmygt Sind,
Børn, som lydigt ved og fatter,
at de ej for Fadervreden
tvært tør skyde fra sig Glæden. –
Ser du nu vel Spor af Taaren?
BRAND trykker hende till sig og slipper hende atter
Barn, tænd Lys; det er dit Virke!
AGNES smiler sørgmodigt
Bygg saa du din store Kirke; –
o, men faa den rejst før Vaaren!
(gaar)
BRAND ser efter hende
Villig, villig midt i Vaanden,
villig midt i Martrens Ild;
svigter Evnen, segner Aanden,
sker det, skjønt hun Offret vil.
Herre, lægg din Styrke till; –
og fra mig tag Hvervets Kalk,
bittrest Kalk, at maatte skikke
Lovens grumme Høg og Falk
over hende for at drikke
Hjertets fulde varme Flod.
Jeg har Kræfter, jeg har Mod;
læss paa mig din Vægt for tvende, –
vær barmhjertig blot mod hende!
94