Brand Hovedtekst, 1. utg. 1866 - Henrik Ibsens skrifter

Brand Hovedtekst, 1. utg.
Jeg vil i Kirken prøve nøjere
om jeg kan stemme Tonen højere;
man er ej vant till Resonants, –
den er saa skjelden hertillands.
Farvel, farvel; jeg skal prædike
om Menneskenaturens Splid
og Gudebilledets Forviskning.
Men nu jeg tror det er paa Tid
at tage sig en lett Forfriskning.
(gaar)
BRAND staar en Stund som forstenet i sine Tanker
Alt har jeg offret for mit Kald,
for Guds, som jeg forblindet mente;
saa skingred Døgntrompetens Skrald
og viste mig hvad Aand jeg tjente.
Nej, endnu ej! De har mig ikke!
Hin Kirketomt fik Blod at drikke;
mit Lys, mit Liv her lagdes ned; –
men Sjælen faar de ikke med!
Forfærdeligt at staa alene, –
hvorhen jeg ser at skimte Død;
forfærdeligt at rækkes Stene,
saa hedt jeg hungrer efter Brød.
Hvor sandt, hvor ræddselssandt han talte, –
og lige vel hvor afgrundshult.
Guds Klarheds Due sidder skjult;
ve, aldrig over mig den dalte. –
O, mødte mig kun en i Tro –
og gav mig Trygghed, gav mig Ro!
Ejnar, (bleg, udtæret, sortklædt, kommer forbi paa Vejen og standser ved Synet af Brand).
BRAND skriger ud
Du, Ejnar?
EJNAR
BRAND
Just nu jeg tørsted efter en,
hvis Bryst ej var af Træ og Sten!
O, kom, kom inderst i min Favn!
EJNAR
Behøves ej; jeg er i Havn.
BRAND
Ja, saa er mit Navn.
Du bærer Nag for hvad som hendte,
da sidstegang vi mødtes –
EJNAR
145