Brand Hovedtekst, 1. utg. 1866 - Henrik Ibsens skrifter

Brand Hovedtekst, 1. utg.
da Sønnen laa i Sved og Skrækk
og bad og bad: tag Kalken væk!
Tog han ham Smertens Kalk fra Munden?
Nej, Barn, den maatte ud till Bunden.
AGNES
O, maalt med slig en Maalestokk,
er dømt al Jordens Sjæleflok.
BRAND
Ej nogen ved, hvem Dommen naaer;
men i en evig Ildskrift staaer:
vær tro till Prøvens sidste Sluttning,
Livskronen vindes ej ved Prutning!
Ej nok i Angstens Sved at bades;
du maa igjennem Martrens Ild.
At ej du kan, dig vist forlades, –
men aldrig at du ikke vil.
AGNES
Ja, det skal være, som du siger.
O, løft mig, løft mig, hvor du stiger;
led mig mod dine høje Himle;
stærk er min Hug, men sløvt mit Mod;
tidt Angst mig slaar, mig tykkes svimle,
og trætt og jordtung er min Fod.
BRAND
Se, Agnes, for den hele Hjord
er Kravet: ingen fejg Akkord!
I alt sit Værk en Mand er dømt,
hvis halvt det øves og paa Skrømt.
Den Lære skal till Lovbud hæves,
ej gjennem Ord, men ved at leves.
AGNES kaster sig om hans Hals
Jeg gaar, hvor du har Foden satt!
BRAND
For to er ingen Klev for bratt.
Doktoren er kommen nedover Vejen og standser udenfor Havegjærdet.
DOKTOREN
Hej, øves Leg af kjælne Duer
paa disse ørkenbrune Tuer!
AGNES
Min gamle Doktor, er du her!
O, kom dog indom!
(løber ned og aabner Havegrinden)
DOKTOREN
60