Brand Hovedtekst, 1. utg. 1866 - Henrik Ibsens skrifter

Brand Hovedtekst, 1. utg.
PROVSTEN
Ser De vel, –
De har nu byggt till Sognets Held
en Kirke. Den er Klædebon
for Fredens og for Lovens Aand;
thi Staten ser i Religionen
den Magt, som bedst forædler Tonen, –
det Værn, hvori dens Trygghed bor, –
kort sagt, Moralens Rettesnor.
Se, Statens Forraad er kun tyndt;
den vil Valuta for sin Mynt.
God Kristen, siges der, god Borger.
Tror De den øser Penge ud
till Gavn for Godtfolk og for Gud,
og for sig selv at skaffe Sorger?
Nej, Staten, Faer, er ikke gal;
og Hvermands Tillstand snart blev skral,
hvis ikke Staten strængt og nøje
kun havde dette Liv for Øje.
Men dette Statens Formaal, Ven,
kun naaes ved dens Embedsmænd,
og det vil sige her, dens Prester –
BRAND
Hvert Ord er Visdom! Tal!
PROVSTEN
Der rester
kun ganske lidt. Nu har De skjænket
till Statens Nytte denne Kirke,
og følgelig maa Deres Virke
till Statens Opphjælp være lænket.
I denne Aand jeg ser den Fest,
som fejres skal i næste Time,
i denne Aand skal Klokken kime,
i den blir Gavebrevet læst.
Med Gaven følger da et Løfte,
hvis Kjærne De bør nøje drøfte –
BRAND
Ved Gud, saa var det aldrig ment!
PROVSTEN
Ja nu, min Ven, det er for sent –
BRAND
For sent? For sent! Det skal vi se!
PROVSTEN
Vær sindig! Jeg maa næsten le!
Hvad er da her at hyle over?
139