Brand Hovedtekst, 1. utg. 1866 - Henrik Ibsens skrifter

Brand Hovedtekst, 1. utg.
Død uden Bod. Død, som hun leved.
Er ikke der Guds Fingerpeg?
Igjennem mig skal vorde hævet
den Skatt, som hun har fra sig skrevet; –
nu tifold ve mig, om jeg sveg!
(rejser sig)
Med Sønnens Pligt, paa Hjemmets Grund,
uryggelig fra denne Stund
som kaaret Korsmand slaa jeg skal
for Aandens Sejr i Kjødets Fald.
Gud har mig rakkt sin Tunges Staal,
har tændt i mig sin Vredes Baal; –
nu staar jeg i min Viljes Vælde,
nu tør, nu kan jeg knuse Fjelde!
DOKTOREN efterfulgt af Agnes kommer hurtigt ud paa Trappen og raaber
Beskikk dit Hus og drag herfra!
BRAND
Om Jorden skalv, jeg blev endda!
DOKTOREN
Saa er dit Barn till Døden dømt.
BRAND forvildet
Alf! Barnet! Alf! Hvad Ræddsels Skrømt
er dette her! Mit Barn!
(vil ind i Huset)
DOKTOREN holder ham tillbage
Nej bliv! –
Her er ej Lys, her er ej Sol,
her skjær en Luft, som Pust fra Pol, –
her sænker Skodden klamt sig ned; –
en Vinter till paa dette Sted
vil vissne bort hans spæde Liv.
Rejs, Brand, og Deres Barn er frelst;
men gjør det snart, imorgen helst.
BRAND
Ikveld, idag, i denne Stund!
O, han skal voxe stærk og sund; –
ej Gufs fra Bræ, ej Sno fra Kyst,
skal isne mer hans lille Bryst.
Kom, Agnes, løft ham lindt i Blund!
Paa Flugt, paa Flugt langs alle Sund!
O, Agnes, Agnes, Dødens Garn
sig spinder om vort lille Barn!
AGNES
Jeg lønligt aned, lønligt skalv, –
79