Brand Hovedtekst, 1. utg. 1866 - Henrik Ibsens skrifter

Brand Hovedtekst, 1. utg.
og dog jeg saa kun Faren halv.
BRAND till Doktoren
Men Flugt ham frelser? Saa De lover!
DOKTOREN
Det Liv, en Fader vaager over
ved Natt og Dag, er sejerstryggt.
Vær alt for ham, og sundhedssmykkt
De snart skal se ham; nær ej Frygt.
BRAND
Takk, Takk!
(till Agnes)
Hyll tætt i Dun ham ind;
langs Fjorden stryger Aftnens Vind.
Agnes gaar ind i Huset.
DOKTOREN betragter i Taushed Brand, som ubevægelig ser ind gjennem Døren, gaar derpaa hen till
ham, lægger Haanden paa hans Skulder og siger
Mod Verdens Flok saa ubønhørlig,
og mod sig selv saa lett medgjørlig!
For den ej gjælder lidt, ej meget, –
kun Lovens intet eller alt;
men fra en selv er Modet veget
i samme Stund som Loddet faldt
og Offerlammet var ens eget.
BRAND
Hvad mener De?
DOKTOREN
Till Deres Moer
De tordned Lovens haarde Ord:
fortabt, hvis alt ej lægges af,
hvis ej du nøgen gaar i Grav!
Og samme Raab har runget tidt
naar Folkets Flok, som tyngst, har lidt!
Nu er De Havsnødsmanden selv
i Skjæbnens Storm paa Baadens Hvælv;
nu kaster De fra krænget Kjøl
tillhavs hvert Brev om Straffens Pøl, –
tillhavs, tillhavs den tunge Bog,
hvormed De Brødres Bringer slog;
nu gjælder det i Kuling stiv
at berge egen Afkoms Liv.
Paa Flugt, paa Flugt langs Fjord og Vik, –
paa Flugt fra egen Moders Lig, –
paa Flugt fra Sjælehjord og Kald; –
nu lyser Presten Messefald!
80