Brand Hovedtekst, 1. utg. 1866 - Henrik Ibsens skrifter

Brand Hovedtekst, 1. utg.
blev Ordet sagt. Jeg glemmer sent.
BRAND griber ham om Armen
Paa Herrens Dag, for Dommen stævnt,
du vidne tør, det Ord blev nævnt?
MANDEN
Ja.
BRAND fast
Gaa og sig, det Svar blev sendt, –
ej kommer Prest, ej Sakrament.
MANDEN ser uvisst paa ham
Du har nok ikke skjønt mig da;
det er din Moer jeg kommer fra.
BRAND
Jeg kjender ingen tvedelt Rett
for Fremmedfolk og egen Ætt.
MANDEN
Haardt Ord er det.
BRAND
at byde intet eller alt.
MANDEN
Prest!
BRAND
Hun ved, det gjaldt
Sig, at mindste Guldkalvstump
er lige fuldt en Afgudsklump.
MANDEN
Med Svarets Svøbe skal jeg slaa
saa lett og lindt jeg kan og maa.
For hende gror den Trøst endnu:
Gud er ej fuldt saa haard, som du!
(gaar)
BRAND
Ja, denne Trøst har tidtnok blæst
sin Aadselluft till Verdens Pest.
Den Løgntrøsts Grød i Skrækkens Stund
blir kaldt for Mad af Naadens Mund.
Naturligvis! Det saa sig bør!
De kjender jo sin Mand fra før; –
fra alt sit Værk de godt jo ved,
at Gubben laer sig prutte med.
Manden har ude paa Vejen mødt en anden; de kommer begge i Følge tillbage.
65