Brand Hovedtekst, 1. utg. 1866 - Henrik Ibsens skrifter

Brand Hovedtekst, 1. utg.
Haardt er det Vilkaar, du har stillt.
BRAND
Byd, om du tør, et mere mildt.
AGNES
Lægg sligt et Maal paa hvem du vil,
og see om nogen strækker till.
BRAND
Nej, der du har till Ræddsel Rett.
Saa vrangt, saa tomt, saa fladt, saa slett
er hele Slægtens Livssyn blevet.
Det regnes højt, faar en det drevet
till, som en lovprist ubekjendt,
at offre sit ved Testament.
Byd Helten stryge ud sit Navn
og nøje sig med Sejrens Gavn;
giv Kejser, Konge, samme Kaar,
og se hvad stort du øvet faar.
Byd Digteren i Løndom smugle
af Buret sine Skjønhedsfugle,
saa ingen aner, det var ham,
der gav dem Røst og Guldfjærs Bram.
Frist frodig eller vindtørr Gren;
Hengivelsen er ej hos en.
Igjennem alt gaar Jordtræls-Tanken; –
udover Stupet vildt og hvasst
hver klamrer sig till Støvlivsranken, –
og svigter den, – i Trevl og Bast
han klorer sig med Negler fast.
AGNES
Og till en Slægt, som raadløst faldt,
du raaber: intet eller alt!
BRAND
Hvo Sejr vil fange, faar ej vige;
fra dybest Fald maa højst du stige. –
(tier lidt; Stemmen slaar over)
Og dog, naar for den enkle Sjæl
jeg staar og stiller Rejsningskravet,
da er det, som jeg svam i Havet
stormslagen paa en Vragstumps Fjæl.
I Kval og Graad jeg lønligt bed
den Tunge, som jeg tugted med, –
og løfted Armen jeg till Slag,
jeg tørsted mod et Favnetag! –
Gaa, Agnes, se till ham, som sover;
syng ham i lyse Drømme ind;
en Barnesjæl er klar og lind
67