Brand Hovedtekst, 1. utg. 1866 - Henrik Ibsens skrifter

Brand Hovedtekst, 1. utg.
Ikke en iblandt dem ved:
Liget drømmes ej tillive,
Liget maa i Muldet ned,
Ligets Hverv kun er at give
Næring till en nylagt Sæd. –
Natt, kun Natt, – og Natt igjen
over Kvinder, Børn og Mænd!
Kunde jeg med Lyn i Haanden
frelse dem fra Straadødsvaanden!
(springer opp)
Sorte Syner ser jeg jage
lig et Helridt gjennem Natten.
Tiden staar i Uvejrskofte,
maner med en Livsdaads Krav,
kræver svunget Staal for Stav,
kræver Skeden tom ved Hofte; –
Frænder ser i Strid jeg drage, –
Brødre ser jeg sidde spage,
krøbne under Gjemselshatten.
Og jeg øjner mer endnu, –
Usseldommens hele Gru,
Klynk fra Kvinden, Skrig fra Manden,
Øret stængt for Bøn og Bud, –
ser dem riste sig paa Panden
Navn af Fattigfolk ved Stranden,
Folk med Skillingspræg fra Gud.
Blege lytter de till Braget,
tror at selvgjort Afmagt skjærmer. –
Regnbue over Maivangen,
Flag, hvor er du nu at se?
Hvor er nu de Farver tre,
de, der slog og fnøs fra Stangen
under Storm af Folkesangen
till en Konge og en Sværmer
Splitt og Tunge skar i Flaget?
Tungen brugte du till Pral;
tør ej Dragen vise Tænder,
trænges ingen Splittflagsender; –
Folkeskriget kunde tiet,
Kongesaxen kunde biet;
Flag med Fredens fire Hjørner
strækker till som Nødsignal,
naar en grundstødt Skude tørner!
Værre Tider; værre Syner
gjennem Fremtidsnatten lyner!
Brittens kvalme Stenkulsky
sænker sort sig over Landet,
smudser alt det friske grønne,
kvæler alle Spirer skjønne,
stryger lavt med Giftstoff blandet,
169