Brand Hovedtekst, 1. utg. 1866 - Henrik Ibsens skrifter

Brand Hovedtekst, 1. utg.
EJNAR
Naturligvis; hvor ellers da?
AGNES
Ja, det vil sige, allersidst
vi kom fra Dalen øst for Fjeldet.
BRAND
Jeg syntes og jeg øjned hist
et Skimt af jer ved Vandløbskjellet.
EJNAR
Ja, det var der vi skiltes nys
fra vore Venner og Veninder
og trykked Haandslag, Favntag, Kyss,
som Segl paa alle dyre Minder.
Kom ned till os! Jeg skal fortælle,
hvor Gud har været mageløs, –
saa vil De fatte Jublens Vælde –!
Fy, staa ej der, som om De frøs!
Se saa! Tin opp! Det kan jeg lide.
Først er jeg Maler, maa De vide,
og det var allerede smukt
at skjænke mine Tanker Flugt,
saa jeg kan kogle Liv i Farver,
som han gjør Sommerfugl af Larver;
men aller prægtigst var dog Gud,
da han mig Agnes gav till Brud!
Jeg kom fra Syd, fra Rejser lange,
med Malerkassen paa min Rygg –
AGNES ivrig
Saa kongeglad og frisk og trygg –
og kunde vist de tusind Sange!
EJNAR
Just som jeg gjennem Byggden strøg,
var hun deroppe paa Besøg.
Hun skulde drikke Fjeldets Luft
og Sol og Dugg og Graners Duft.
Mig drev en Gudsmagt opp mod Fjeldet;
det sang i mig: søg Skjønhedsvældet
paa Granemo, langs Skogens Elv,
i Skyflugt under Himlens Hvælv! –
Da malte jeg mit Mesterstykke:
et Rosenbluss paa hendes Kind,
et Øjepar, som lyste Lykke,
et Smil, som sang i Sjælen ind –
AGNES
Men hvad du malte, saa du neppe, –
13