Brand Hovedtekst, 1. utg. 1866 - Henrik Ibsens skrifter

Brand Hovedtekst, 1. utg.
jeg mindes kan, at holde Tritt.
Ja, det er Ordet, kjære Ven!
Did er det Staten stævner hen!
Den finder, Springmarsch gaar for vidt;
paa Stedet Marsch er den for lidt; –
for Hvermand lige lange Skridt,
for Hvermand samme Takt i Foden, –
se, det er Maalet for Methoden!
BRAND
For Ørnen Rendesten; – for Gaasen
Skykløftens Svimmel over Aasen!
PROVSTEN
Vi, Gud ske Lov, er ikke Dyr; –
dog, skal vi bruge Digt og Fabel,
det bedst er vi till Skriften tyr.
Den har Belægg for alt; den kryr
fra Genesis till Aabenbaringen
af alskens vækkende Parabel.
Jeg vil nu bare minde om
hint projekterte Taarn i Babel!
Sig selv, hvor langt de Godtfolk kom?
Og hvorfor? Lettvindt er Forklaringen;
de holdt ej sammen i Geleder,
de talte hver sit eget Sprog,
de trakk ej samlet under Aag, –
kort sagt, de blev Personligheder.
Det er den halve Dobbeltkjærne,
som gjemmes under Fablens Skal, –
at ensom ingen kan sig værne,
at sondret staar enhver for Fald.
Den, Gud vil slaa i Livets Strid,
ham gjør han først till Individ.
Hos Romerne var Sattsens Ramme
at Guderne tog hans Forstand; –
men gal og ensom er det samme,
og derfor maa hver ensom Mand
till Slutt sig samme Skjæbne vente,
som den der traff, da David sendte
paa Forpost Oberst Urian.
BRAND
Vel muligt, ja; men hvad saa mer?
I Død jeg Undergang ej ser.
Og tror De da saa fuldt og visst
at hine Byggværksmænd tillsidst,
med samme Sprog og samme Sind,
var lykkedes at bygge ind
i Himlen Babelstaarnets Tind?
141