Brand Hovedtekst, 1. utg. 1866 - Henrik Ibsens skrifter

Brand Hovedtekst, 1. utg.
og kan ej Ondet hostes opp, –
saa ned i Kisten med dens Kropp.
Ja, Gjæring er her, det er sikkert,
det observeres uden Kikkert.
Hin Dag, den gamle Kirke faldt,
det var som tog den med sig alt,
hvori vort Liv till samme Stund
slog Rod og Trevl og fandt sin Grund.
KLOKKEREN
Der kom en Stillhed over Mængden.
De havde raabt: riv ned, riv ned!
Men Skriget holdt ej ud i Længden,
og mangen blev om Øret hed
og skotted sky og stod betænkelig,
da Byggdens gamle Gudehus
for Alvor skulde ned i Grus, –
og mange fandt, den var ukrænkelig.
SKOLEMESTEREN
Men Mængden mente, tusind Baand
dem knytted till det gamles Aand,
saalænge ej det nye Slot
var viet ind solid og godt;
og derfor, under Angst og Spænding,
de agtede paa Tingens Vending
og blinked mod den store Dag,
da stryges skal det slidte Flag,
da friske Farver frit skal flomme; –
dog, alt som Spiret opad steg,
blev Flokken mere taus og bleg, –
Og nu, – ja nu er Tiden omme.
KLOKKEREN peger ud till Siden
Se Myldret! Baade stor og liden
er stimlet hid.
SKOLEMESTEREN
Hvor stillt det er!
KLOKKEREN
I tusindvis. –
Og dog det dønner,
som Havet dønner før en Bris.
SKOLEMESTEREN
Det Folkehjertet er som stønner; –
det er som om der gik den Viden
igjennem dem, at stor er Tiden;
det er som om de stævntes ud
till Thing og skulde bytte Gud.
130