Brand Hovedtekst, 1. utg. 1866 - Henrik Ibsens skrifter

Brand Hovedtekst, 1. utg.
fra Kjød till Aandens Opphav Bro.
Nu er i smaat den høkret ud, –
Takk være Slægtens Syn paa Gud; –
men frem af disse Sjælestumper,
af disse Aandens Torsoklumper,
af disse Hoder, disse Hænder,
et helt skal gaa, saa Herren kjender
sin Mand igjen, sit største Værk,
sin Ættling, Adam, ung og stærk!
EJNAR afbrydende
Farvel. Jeg mener det er bedst,
vi skilles her.
BRAND
Gaar I mod Vest,
gaar jeg mod Nord. To Veje bær
till Fjorden, begge lige nær.
Farvel!
EJNAR
Farvel.
BRAND vender sig ved Nedgangen
Skill Lys fra Dunst.
Husk, – det, at leve, er en Kunst.
EJNAR vinker ham fra sig
Vend du kun Verden opp og ned;
min gamle Gud jeg holder ved!
BRAND
Godt; mal ham du med Krykkestav; –
jeg gaar og lægger ham i Grav!
(gaar nedover Stien)
Ejnar gaar i Taushed hen og ser ned efter Brand
AGNES staar et Øjeblik som aandsfraværende; derpaa farer hun opp, ser sig urolig om og spørger
Gik Solen ned?
EJNAR
Nej, kun en Sky
strøg for; nu lyser den paany.
AGNES
Her blæser koldt.
EJNAR
Det var et Pust,
som jog igjennem Skaret just.
Her skal vi ned.
21