Brand Hovedtekst, 1. utg. 1866 - Henrik Ibsens skrifter

Brand Hovedtekst, 1. utg.
o, saa nær at det ser ud,
som om det var lett at naa ham.
Og jeg tørster mod at kaste
mig som funden till hans Barm,
mod at trykkes af hans faste
stærke varme Faderarm.
AGNES
Brand, – o, se ham altid saa, –
som den Gud, du mægter naa, –
mere Fader, mindre Herre!
BRAND
Tør ej, Agnes; tør ej spærre
Vejen for hans eget Værk;
jeg maa se ham stor og stærk,
himmelstor, – saa kræver Tiden,
just fordi den selv er liden.
O, men du kan se ham nær,
se ham som en Fader kjær,
i hans Favn dit Hoved bøje,
hvile, hvile, er du trætt,
gaa ifra ham, sund og lett,
med hans Afglans i dit Øje,
bære Glansens Glorie med
ned till mig, som led og stred.
Ser du, Agnes, slig at dele
er just Ægteskabets Kjærne;
en skal stride, storme, værne,
en skal alle Dødshugg hele;
da først kan med Sandheds Rett
siges, at de to er et.
Alt ifra du Verdens Liv
vendte Ryggen, blev min Viv,
kasted kjækkt din Skjæbnes Terning,
hviler paa dig dette Kald;
jeg skal slaa til Sejr og Fald,
slaa i Dagens hede Straaler,
staa paa Vagt i Nattens Kulde,
du skal række mig de fulde
Kjærlighedens Læskningsskaaler,
slynge Mildheds Kappefold
varmt indunder Bringens Skjold; –
liden er ej denne Gjerning!
AGNES
Hver en Gjerning, spejdet efter,
er for tung for mine Kræfter;
mine Tankers tusind Grene
slynges sammen i den ene.
Alt er endnu som et Digt.
90