Brand Hovedtekst, 1. utg. 1866 - Henrik Ibsens skrifter

Brand Hovedtekst, 1. utg.
Lad mig klage, lad mig græde,
hjælp mig saa at finde Rede
paa mig selv og paa min Pligt. –
Brand, inatt, mens du var borte,
kom han i mit Kammer ind; –
sundhedssmykket var hans Kind;
tyndklædt i sin lille Skjorte
stavred han med Barnetrin
frem till Sengen, hvor jeg hvilte,
rakkte mod mig sine Arme,
kaldte paa sin Moer og smilte, –
men som om han bad om Varme!
Ja, jeg saa det! O, jeg gøs –!
BRAND
Agnes!
AGNES
Jo, du, – Barnet frøs!
O, det maa han jo derude
paa de kolde Spaaners Pude!
BRAND
Liget ligger under Sneen;
Barnet er till Himlen baaret.
AGNES viger fra ham
O, hvi river du i Saaret,
grusomt, midt i Ræddselsveen!
Det, som haardt du Liget kalder,
Barnet er for mig endnu.
Sjæl og Legem sammen falder;
end ej mægter jeg, som du,
mellem disse to at dele;
begge er for mig det hele;
Alf, som under Sneen sover,
er min Alf hist ovenover!
BRAND
Mangt et Saar maa blodigt rives,
før du læges for din Sot.
AGNES
Ja, men vær taalmodig blot; –
jeg kan ledes, ikke drives.
Staa mig nær og styrk mig, Brand;
tal det mildeste du kan.
Du, som ejer Stormens Tone
i de store Øjeblikke,
naar en Sjæl skal drage Brikke
om sin egen Livsenskrone, –
91