Brand Hovedtekst, 1. utg. 1866 - Henrik Ibsens skrifter

Brand Hovedtekst, 1. utg.
Nej, o nej, den er for varm;
Kilden er din egen Barm!
BRAND
Agnes, Hustru, lad os begge
være stærke, staa imod,
sammen vore Kræfter lægge,
vinde fremad Fod for Fod. –
O, jeg var en Mand derude!
Sjøen skylled over Fluen,
Maagen taug i Uvejrsgruen,
Hagglen slog min skrale Skude;
midtfjords laa vi, Vandet fræste,
Mast og Takkel hugg og hvæste,
Sejlet, slidt i Pjalter, blæste
langt i Læ for Havraaksfraaden,
hver en Nagle skreg i Baaden; –
udfor Stup og udfor Lider
gik der Skred fra begge Sider,
otte Mænd med hvilte Aarer
sad som otte Lig paa Baarer.
O, da voxte jeg ved Roret;
jeg var den, som førte Ordet,
kjendte godt, en stor mig døbte
till mit Kald, det dyrekjøbte.
AGNES
Lett at staa i Stormen stiv,
lett at leve Kampens Liv;
o, men tænk paa mig, som sidder
stillt i Sorgens Spurvekvidder,
mig, som ej kan døve Tiden,
om jeg nok saa gjerne vil;
tænk paa mig, som, stængt fra Striden,
ej faar Glimt af Daadens Ild;
tænk paa mig, hvem kun en liden
snever Gjerning hører till;
tænk paa mig; jeg sidder hjemme,
tør ej mindes, kan ej glemme!
BRAND
Har du liden Gjerning, du?
Aldrig var den stor som nu.
Hør; jeg vil dig sige noget,
som i Sorgen er mig mødt.
Ofte blir mit Øje taaget,
Tanken ydmyg, Sindet blødt;
det er, som der laa en Glæde
i at kunne græde, græde.
Agnes, – tænk, da ser jeg Gud
nær, som aldrig før jeg saa ham, –
89