Brand Hovedtekst, 1. utg. 1866 - Henrik Ibsens skrifter

Brand Hovedtekst, 1. utg.
peger helt i Himlen ind!
BRAND ser opp
Svartetind? Iskirken!
GERD
Ja!
Kirkegjæst du blev endda!
BRAND
Tusind Mile bort herfra! –
O, hvor inderligt jeg higer
efter Lys og Sol og Mildhed,
efter Fredens Kirkestillhed,
efter Livets Sommerriger!
(brister i Graad)
Jesus, jeg har raabt dit Navn;
aldrig tog du mig i Favn:
tæt forbi mig er du gledet,
gammelt Ord paa Tungen lig;
lad mig nu af Frelserklædet,
med den sande Bods-Vin vædet,
fange blot en fattig Flig!
GERD bleg
Hvad er det? Du græder, du,
varmt, saa det paa Kinden ryger, –
varmt, saa Bræens Gravlin stryger
dryppende fra Topp og Tinde, –
varmt, saa Isen i mit Minde
løses opp i Graad herinde, –
varmt, saa Messekaaben glider
nedad Jøkelprestens Sider –!
(bævende)
Mand, hvi græd du ej før nu?
BRAND klar, straalende og ligesom forynget
Frostvej bær igjennem Loven, –
siden Sommersol fra oven!
Till idag det gjaldt at blive
Tavlen hvorpaa Gud kan skrive; –
fra idag mit Livsensdigt
skal sig bøje varmt og rigt.
Skorpen brister. Jeg kan græde,
jeg kan knæle, – jeg kan bede!
(synker iknæ)
GERD skotter oppover og siger sagte og sky
Se, der sidder han, den stygge!
Det er ham, som kaster Skygge,
der han pisker Tindens Sider
179