Brand Hovedtekst, 1. utg. 1866 - Henrik Ibsens skrifter

Brand Hovedtekst, 1. utg.
bør Marken rømmes i betids,
og staar man som en ensom Kriger,
er det fornuftigst, at man viger.
BRAND
To Ting jeg tror er her at mærke;
først at De kalder mig den stærke;
jeg har de fleste –
FOGDEN
BRAND
Ganske visst!
Ja muligt endnu; men tillsidst,
paa Offrets store Alvorsdag, –
hvem har da Magten for sin Sag?
FOGDEN
Paa Offrets Dag? Men Herregud,
det er jo den, som ikke kommer!
I værste Fald gaar Offret ud
paa Lossning af de Godtfolks Lommer;
human er Tiden, vil ej Offer
af mere dyrebare Stoffer.
Og ærgerligst det er ved Sagen,
at selv jeg hører mellem dem,
som bragte det humane frem
og derved hindred Offerdagen,
saa det kan siges paa en Vis,
jeg givet har mig selv till Pris, –
iallefald, at jeg bandt Ris
till Rapp paa eget Livsværks Ende.
BRAND
At Rett De har, kan muligt hænde.
Men for det andet kan jeg knappt
forstaa, at De tør give tabt.
Om riset eller ikke riset,
en Mand er for sin Gjerning skabt;
hans Maal for ham er Paradiset;
om mellem ham og det sig hvælved
et Hav, mens Satans Land laa nær, –
tør derfor raabes: væk, Besvær, –
her er jo kortere till Helved?!
FOGDEN
Jeg hertill svarer ja og nej;
etsteds maa Mennesket jo havne, –
og ser man Møjen ej kan gavne,
hvem vil vel gaa forgjæves Vej?
Det er nu saa, vi vil Erstattning
96