Brand Hovedtekst, 1. utg. 1866 - Henrik Ibsens skrifter

Brand Hovedtekst, 1. utg.
Alt er graat og dulgt i Taagen.
Var det syge Syner kun,
hvad jeg saa til denne Stund?
Er det Billed glemt og tabt,
hvori Mandens Sjæl blev skabt?
Er vort Opphavs Aand besejret –?
(lyttende)
Ha, det gaar som Sang i Vejret!
DE USYNLIGES KOR suser i Stormen
Aldrig, aldrig blir du lig ham,
thi i Kjødet er du skabt;
gjør hans Gjerning eller svig ham,
ligefuldt er du fortabt!
BRAND gjentager Ordene og siger sagte
Ve mig, ve mig; snart jeg tror det!
Stod han ej i Kirkekoret,
slog med Haanden vredt mod Ordet?
Tog han ikke alt mit Eje,
stængte alle Lysets Veje,
lod mig kjæmpe till det sidste,
lod mig Nederlaget friste!
KORET lyder stærkere over ham
Orm, du aldrig vorder lig ham, –
Dødens Bæger har du tømt;
følg ham efter eller svig ham,
lige fuldt din Daad er dømt!
BRAND stille
Agnes, Alf, de lyse Dage,
Liv i Fred og Liv i Hvile,
bytted jeg mod Kamp og Klage,
rev mit Bryst med Offerpile, –
fældte dog ej Folkets Drage.
KORET mildt og lokkende
Aldrig, Drømmer, blir du lig ham,
Arv og Odel har du tabt;
alt dit Offer gjør ej rig ham; –
for dit Jordliv er du skabt!
BRAND brister i sagte Graad
Alf og Agnes, kom tillbage;
ensom sidder jeg paa Tinden,
gjennemblæst af Nordenvinden,
bidt af Gjenfærd, klamme, spage –!
Han ser opp; en dæmrende Plett aabner og vider sig ud i Taagen; en Kvindeskikkelse staar der, lyst
klædt, med Kaabe over Skuldrene. Det er Agnes.
171