Brand Hovedtekst, 1. utg. 1866 - Henrik Ibsens skrifter

Brand Hovedtekst, 1. utg.
De er fortabt opp over Ørene;
at frelse dem, det var at stjæle
fra Fanden, som maa gaa fallit,
hvis ej han faar af Verden sit.
BRAND
De tænkte jo at bygge stort
et Hus till Ly mod Nød og Klage?
FOGDEN
Det Forslag, – fort, som det blev gjort, –
tog Forslagsstilleren tillbage.
BRAND
Men hvis det dog –; det var dog smukt –
FOGDEN smilende
Nu taler De i anden Tone,
end den, som blev fra først af brugt.
(klapper ham paa Skulderen)
Lad dødt kun være dødt og glemt;
en Mand skal handle fast bestemt.
Farvel! Jeg tør ej længer tøve;
nu maa jeg ud igjen og prøve
at finde Rømlingernes Skjul.
Vi mødes snart. Fornøjet Jul!
Farvel, farvel; hils Deres Kone!
(gaar)
BRAND efter en tankefuld Taushed
O, endeløst er her at sone. –
Saa vildt, saa broget filtres ind
de tusind Skjæbnetraades Spind, –
saa ligger Skyld med Skyldfrugt blandet,
det ene smittende det andet,
at den, som ser derind, ser Rett
og blodigst Urett vorde et.
(gaar till Vinduet og ser længe ud)
Mit lille Barn, skyldløse Lam,
du fældtes for min Moders Gjerning;
en brusten Sjæl bar Bud fra ham,
som troner over Skyens Kam,
og bød mig kaste Valgets Terning; –
og denne brustne Sjæl blev till,
fordi min Moders Sjæl foer vild.
Saa bruger Herren Skyldens Grøde
till Ligevægts og Rettfærds Føde;
saa slynger han fra Højden ned
Hjemsøgelsen i tredje Led.
(viger forfærdet fra Vinduet)
Ja, Lovens Gud er over Slægten!
108