Brand Hovedtekst, 1. utg. 1866 - Henrik Ibsens skrifter

Brand Hovedtekst, 1. utg.
men færsk den end i Halsen staar.
Dog, nok om den Ting. – Tag min Takk,
De, som saa mandigt Isen brakk,
som stolpred gjennem Skraal og Snakk,
som rev hvad der var faldefærdigt,
og bygged stort og nyt og værdigt!
BRAND
Langt frem endnu.
PROVSTEN
Hvad, kjære Ven?
Staar mer end Vielsen igjen?
BRAND
I nybyggt Hus maa flytte ind
en gjenfødt Aand, et tvættet Sind.
PROVSTEN
Sligt kommer ganske af sig selv.
Saa stort og pent panelet Hvælv,
saa lyst et Rum vil trække med sig
at Folket tvættet lader se sig.
Og denne skjønne Resonants,
som af hvert Prestens Ord gjør to,
maa øge Menighedens Tro
med hundrede Procent tillmands.
Det er i Sandhed Resultater,
som ikke selv de store Stater
skal kunne vise bedre frem. –
Alt dette skyldes ene Dem;
tag derfor af en Embedsbroder
en dybtfølt Takk, som jeg formoder
ved Middagsbordet følges efter,
paa denne Deres Hædersdag,
af mangt bevinget Foredrag
ifra Provstiets yngre Kræfter. –
Men, kjære Brand, De er saa bleg –?
BRAND
Alt længe Magt og Mod mig sveg.
PROVSTEN
Begribeligt; – saa mangt at skjøtte,
og alting uden Hjælp og Støtte.
Men nu er jo det værste over,
og alt en herrlig Dag os lover.
Kun ej forknytt; det glider nok!
Paa flere Tusinder en Flok
fra fjerne Prestegjæld er samlet; –
gaa i Dem selv, og sig – hvem hamled
137