Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen

■ ■ Beskrivelse af patientuddannelser i fem udvalgte kommuner. Patientuddannelserne i
kommunerne præsenteres som tabeloversigter, og der bliver gået i dybden med
nogle specifikke problemstillinger. Det er varierende, hvor mange oplysninger der
findes om de enkelte uddannelser. Derfor afspejler gennemgangen lige så meget,
hvor der findes viden
■ ■ Beskrivelse af den generelle patientuddannelse CDSMP. CDSMP er et standardiseret
licensprogram, som alle fem kommuner følger. Derfor forventes indholdet i disse
uddannelser ikke at variere på tværs af kommunegrænser. Det beskrives, hvad der i
korte træk karakteriserer denne uddannelse samt dens organisering i de fem kommuner.
Nedenfor beskrives den overordnede og formelt beskrevne organisering af patientuddannelser
i hver region, som den er fastlagt i nedskrevne kronikerindsatser, sundhedsaftaler
og/eller forløbsprogrammer. De øvrige tre dele af kortlægningen kan læses i Bilag
6.9. Efter beskrivelsen af de overordnede rammer diskuteres forskelle og ligheder mellem
patientuddannelsernes organisering i de forskellige regioner og kommuner.
6.4.2.1 Overordnet organisering i Region Hovedstaden
Region Hovedstaden og København har sammenlignet med de øvrige regioner en
anden erfaring med kronikerindsatser, bl.a. pga. det såkaldte SIKS-projekt, men også
fordi Københavns Kommune har haft status både som primærkommune og sygehuskommune
før strukturreformen. SIKS-projektet startede i 2004 som et samarbejdsprojekt
mellem Bispebjerg Hospital, Københavns Kommunes Sundheds- og
Omsorgsforvaltning, herunder Sundhedscenter Østerbro, og de praktiserende læger på
Østerbro. Frem til sin afslutning i 2007 har projektet arbejdet med at udvikle indsatsen
for personer med kroniske sygdomme (29). Fokus har været på rehabiliteringsindsatsen
på fire områder: Personer med hjertesygdom, KOL, type 2-diabetes samt ældre med
fald- og balanceproblemer. Tre kroniske sygdomme udgjorde således en central del af
projektet. SIKS-projektet er et eksempel på en kombinationsmodel, der overskrider de
kommunale og regionale grænser. De centrale metoder var tværfaglige og tværsektorielle
arbejdsgrupper, visitationskriterier, evidensbaserede kliniske vejledninger og vidensdeling.
I dette projekt har man derfor, flere år inden arbejdet med sundhedsaftalerne og forløbsprogrammerne
startede i landets regioner og kommuner, haft praktisk erfaring med
at skabe en sammenhængende indsats for personer med kroniske sygdomme på tværs
af sygehuse og kommuner.
De forløbsbeskrivelser, der blev udarbejdet i forbindelse med SIKS-projektet, har stor
betydning for, hvordan forløbsprogrammerne er kommet til at se ud i Region
Hovedstaden, og der er da også flere ligheder at spore.
Umiddelbart efter sundhedslovens ikrafttrædelse blev ”Udviklingsforum vedrørende
patientrettet forebyggelse” oprettet. I dette forum deltager repræsentanter fra kommuner,
hospitaler, almen praksis og regionens administration. Forummet har til formål at
sikre den overordnede sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelsesog
sundhedsfremmetilbud, herunder bl.a. at udvikle samarbejdet og arbejdsdelingen på
alle områder af den patientrettede forebyggelse, igangsætte konkrete projekter etc.
Målet for arbejdsdelingen mellem regionen og kommunerne, som det står skrevet i
sundhedsaftalen, er, at indsatsen omkring den patientrettede forebyggelse og sundhedsfremme
tilrettelægges således, at kun de personer med kronisk sygdom, der har behov
110 Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering