Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen

Studie
(forfatter,
forfattertitel,
år, land,
ref. nr.)
Scott, JC. et
al. 2004, USA
(74)
Formål Studiedesign/
teoretiske
perspektiver
Studieperiode
Population/
empirisk
grundlag
At vurdere
effekten af
Cooperative
Health Care Clinic
(CHCC) for
kronisk syges
forbrug af
sundhedsydelser
og håndtering af
sygdommen
(livskvalitet,
self-efficacy osv.).
RCT. 2 år.
Rekrutteringsperiode:
Februar
1995 til
juli 1996.
294 personer.
IG=145 (61 %
kvinder),
KG=149 (57 %
kvinder). Gns.
alder 74,1 år.
Resultater Kommentarer
(centrale bias,
styrker og svagheder
ved studiet)
IG havde signifikant
færre indlæggelser
og ”emergency
visits”, men ikke
mindre forbrug
mht. alle sundhedsydelser.
IG var
signifikant mere
tilfredse med egen
læge (p=0,022),
havde bedre
livskvalitet
(p=0,002) og bedre
self-efficacy
(p=0,03). Ingen
forskel mht.
helbredsstatus og
funktionel status.
Kan være svært at
vurdere, hvorvidt
ændring i self-efficacy
skyldes
intervention, da vi
ikke kender mål for
baseline. Kun
korttidseffekt. For
lille stikprøve til at
opnå statistisk
signifikant effekt.
Personer blev på
forhånd ekskluderet
fra studiet, hvis de
ikke var interesserede
i group care
modellen – kun 37,1
% inkluderet. Kan
give bias i resultater.
Evidensvurdering
(kun kvantitative
studier –
Oxford)
1b
Lav intern
validitet.
Stratificeret ud
fra praktiserende
læge.
Frafald: IG=38,
KG=66.
Primært pga.
skift til anden
læge.
Interventionens
indhold
Månedlige
gruppesessioner
á 90
min. Gns. 7,7
personer i
hver gruppe.
Gns. 10,6
gruppesessioner
pr.
deltagere i
interventionsgruppen.
Behandlers
speciale
Primært
praktiserende
læge
og sygeplejerske.
Fysioterapeut,
farmaceut,
ergoterapeut,
kommunale
medarbejdere.
Followup
24 måneder
efter opstart.
261 Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering