Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen

Bilag 1: Centrale begreber
Bilag 1.1 Egenomsorg
Sundhedsstyrelsen har udgivet flere publikationer om begrebet egenomsorg.
I en litteraturbaseret gennemgang af begrebet egenomsorg fra 2005 konkluderer forfatterne,
at der ikke kan gives en entydig definition af begrebet. Forfatterne skitserer på
den baggrund, at begrebet egenomsorg bliver anvendt på følgende tre måder: Teoretisk,
hvor begrebet benyttes i en teoretisk sammenhæng; praktisk, hvor begrebet enten
anvendes i behandlerperspektiv, patientperspektiv eller partnerskabsperspektiv mellem
borger og sundhedsvæsen; og i et udviklingsperspektiv, som intervention og monitorering
(218).
Synonymt med begrebet egenomsorg anvendes selvhjælp, egenbehandling, selvmonitorering
og selvbehandling. De engelske termer er self-care og self-management (3, 218).
I ”Patienten med kronisk sygdom, selvmonitorering, egenbehandling og patientuddannelse”
definerer man egenomsorg som: ”et udtryk for individets evne til at håndtere
symptomer, behandling, fysiske og psykosociale konsekvenser samt forandring i levevis, som
følger med at leve med en kronisk sygdom. Effektiv egenomsorg omfatter også evnen til at
monitorere sin tilstand og effektuere kognitive, adfærdsmæssige og emotionelle reaktioner,
som er nødvendige for at opretholde en tilfredsstillende livskvalitet. Der etableres herigennem
en dynamisk og kontinuerlig selvreguleringsproces” (2, 219).
Desuden præciseres det, at: ”Egenomsorg kan ved kronisk sygdom specifikt defineres som
en systematisk intervention rettet til patienter med kronisk sygdom. Interventionen har til
formål at hjælpe dem til at deltage i selvmonitorering af symptomer eller fysiologiske processer
og eller beslutningstagen om sygdommen og behandling på grundlag heraf” (2).
I samme publikation defineres selvmonitorering som ”patientens egen måling af relevante
sygdomsparametre. Det kan dreje sig om biologiske parametre målt ved apparatur, som
patienten selv betjener, eller registrering af symptomer eller funktionsniveau” (2).
Egenbehandling indebærer, ”at patienten på grundlag af denne monitorering tager selvstændige
eller vejledte beslutninger om behandlingen i overensstemmelse med mål for
behandlingseffekten eller aktionsplaner” (2).
Ud fra ovenstående definition benyttes begrebet egenomsorg i høj grad som udviklingsbegreb,
der knytter sig nært til forståelsen af begrebet compliance. I den sammenhæng
defineres egenomsorg som mål, der indikerer individets evne til at tage vare på
sig selv. Samtidig defineres egenomsorg som en aktivitet, hvorved personer kan opnå
større evne til at tage vare på sig selv.
I publikationen ”Egenomsorg – et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme”
konkluderer forfatterne, at begrebet egenomsorg kan ses som et partnerskab mellem
den enkelte borger og sundhedsvæsnet, hvor man dermed søger at præcisere det
fælles ansvar for forebyggelse, og at det ikke overlades til individet. Ligeledes fremhæver
de, at egenomsorg også kan ses som en måde at styre mennesker på. Endelig præciserer
de, at egenomsorg ikke er et værdineutralt ord. I sundhedsmæssig sammenhæng definerer
man, hvad der er god og dårlig egenomsorg. Når man således understøtter borgere i
at udøve god egenomsorg, er der tale om en form for styring eller opdragelse (220).
198 Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering