Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen

men her er således heller ikke tale om effektmålinger af redskaberne som virkningsmekanismer.
3.5.4.2 KOL
Den samlede inkluderede litteratur om patientuddannelser til personer med KOL
udgør kun to primære studier, der samtidig hver især rummer et lille deltagerantal.
Begge dele betyder, at konklusionerne for KOL bør læses med forbehold.
Der foreligger ingen studier af effekten af hverken teorigrundlag eller de pædagogiske
redskaber/strategier i litteraturen om patientuddannelser til personer med KOL.
Begge dele betyder, der bør igangsættes forskning på området.
3.5.4.3 Generel patientuddannelse
Effekten af rollemodelsfunktionen som pædagogisk redskab/strategi er undersøgt for
CDSMP. Der er svag evidens for, at der ikke er nogen forskel på effekten af patientuddannelsen
i forhold til, om underviserne er personer med en kronisk sygdom (rollemodeller)
eller sundhedsprofessionelle. Der er tale om et kvantitativt studiedesign. Det
kan derfor ikke udelukkes, at et kvalitativt studiedesign vil kunne nuancere dette billede
og pege på eventuelle effekter af rollemodelsfunktionen, der ikke kan dokumenteres
gennem det anvendte studiedesign. Der bør dermed tages forbehold for konklusionen
om sammenhængen mellem rollemodelsfunktionen og effekt, men snarere peges på, at
der bør iværksættes kvalitative studier af betydningen af rollemodelsfunktionen.
Der foreligger ingen yderligere studier af effekten af det teoretiske grundlag eller andre
pædagogiske strategier for uddannelsen.
3.5.5 Metodekritik på tværs af patientuddannelse til personer med type
2-diabetes og KOL samt generel patient uddannelse
Evidensen for effekten af bestemte teoretiske grundlag eller pædagogiske praksisser er
generelt sparsom for både patientuddannelse til personer med type 2-diabetes og KOL
samt generelle patientuddannelser. Men i forhold til både teorigrundlag, pædagogik og
kompetencer for patientuddannelser generelt gælder det, at kvantitative studiedesigns
ikke er velegnede til at afdække, om det er netop det teoretiske grundlag eller den
pædagogiske strategi/redskab, der er den reelle virkningsmekanisme. For at afdække de
konkrete læringsprocesser, hvormed der opstår effekter, bør de kvantitative effektstudier
suppleres med kvalitative studier.
På tværs af alle de inkluderede studier ses, at begreberne om det teoretiske grundlag
generelt ikke er beskrevet eller defineret. Kun self-efficacy og terapeutisk patientuddannelse
er veldefineret i litteraturen, mens begreberne empowerment, deltagerorienterede
principper og voksenpædagogiske principper ikke er defineret eller beskrevet. I forhold
til den pædagogiske praksis ses samme tendens. Kun redskaberne handleplaner, problemløsning,
rollemodelsfunktion og gruppedynamik er konkret defineret og beskrevet
og primært i patientuddannelserne Diabetes Self-Management Program og Chronic
Disease Self-Management Program. For både teorigrundlag og pædagogisk praksis
betyder det, at det er vanskeligt at anvende de uklare begreber i udviklingen af patientuddannelser.
Samtidig betyder det, at det er vanskeligt at genfinde den evidens, der kan
ligge i de beskrevne patientuddannelser, hvis man arbejdede med at omsætte begreberne
i udviklingen af patientuddannelser.
74 Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering