Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen

the National Health Service (NHS). Erfaringerne er afrapporteret i to evalueringsrapporter
udgivet af National Primary Care Research and Development Centre (180, 181)
samt en artikel (182).
EPP blev introduceret i det engelske sundhedsvæsen som en ’recommended’ action
over en seks-årig periode fra 2001-2007 (180). Derefter forventes det, at programmet
finansieres af generelle NHS midler, primært i PCT’s. EPP er en generel patient
uddannelse inspireret af CDSMP-modellen 17 .
EPP udføres som et seks ugers generisk kursus, hvor alle typer af personer med en
’long-term condition’ har mulighed for at deltage. Formålet er, at deltagerne skal
udvikle kompetencer til at håndtere deres sygdom i hverdagen. Undervisere er dels frivillige,
der har personlige erfaringer med at leve med en long-term condition, og dels
en mindre gruppe af lønnede trænere (182).
Første studie (181) er baseret på en survey udsendt til personer, som er ansvarlige for
EPP i 62 pilot-sites efterfulgt af interviews med senior undervisere udpeget af NHS til
at understøtte implementeringen af EPP i implementeringsperioden. Formålet med
denne del af evalueringen er at identificere modtagelse og implementering af EPP i den
initiale fase af ”the recommended action-period” i PCTs, identificere barrierer for den
videre implementeringsproces og give anbefalinger for den fremtidige implementering
(181).
Andet studie er designet som et komparativt case-studie og indeholder casestudier af
otte pilot-sites, som udvælges i form af et maximum-variation sample, som afspejler
heterogeniteten i den samplede population af pilot-sites (180). Casestudierne anvender
en række forskellige metoder (180): Analyse af dokumenter fra de otte pilot-sites, interviews
med undervisere og tutorer, professionelle, som har henvist personer med kronisk
sygdom til EPP, eller som har en interesse i self-management, repræsentanter fra lokale
patientstøttegrupper (patientforeninger) og frivillige foreninger, som er involveret i
EPP, samt repræsentanter fra PCT. Dertil kommer fokusgruppeinterviews med personer,
som har været på et EPP-kursus, og observationsstudier. Formålet med denne del
af evalueringen er at beskrive, hvorledes EPP er implementeret og anvendes i NHS.
Bilag 6.8.1 Det engelske sundhedsvæsens organisering i forhold til det danske
sundhedsvæsen
Der er en række forskelle mellem både den forvaltningsmæssige organisering og styring
af det engelske og danske sundhedsvæsen. Den væsentligste forskel er, at NHS grundlæggende
er statsligt styret og organiseret, hvilket giver andre og bedre muligheder for
centralt at fastlægge arbejdsdelingen mellem forskellige enheder. Siden 2005 har PCTs
haft en central rolle som økonomisk styrende i relation til sygehuse (bestillerfunktion)
og den lokale sundhedstjeneste inklusive patientuddannelser (udførerfunktion). PCTs
kan derfor i høj grad selv koordinere sundhedstilbuddene, herunder patientuddannelser
(436). Disse forskelle i det overordnede styringssystem har imidlertid ikke større
betydning for de problematikker, som vi har valgt at beskrive i selve MTV-analysen.
Udfordringer i forbindelse med rekruttering af deltagere og undervisere, kommunikation
med almen praksis og integrationen af patientuddannelser i samlede indsatser over
for personer med kronisk sygdom er eksempelvis forhold, der også gør sig gældende i
en dansk kontekst.
17 Dermed beskrives udelukkende
internationale
erfaringer med generel
patientuddannelse og
ikke med sygdomsspecifik
patientuddannelse.
305 Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering