Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen

tage bedst mulig vare på sig selv… Det forudsætter, at den enkelte patient i videst muligt
omfang får de kompetencer, den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at tage
vare på eget helbred og udøve god egenomsorg, fx ved rehabilitering, patientundervisning og
genoptræning”.
Patientuddannelse vil således kunne indgå som del af såvel sygehusenes som almen
praksis og kommunernes ansvar. Det skal ligeledes ses i lyset af sundhedslovens brede
definition af ordet behandling. Ordet behandling defineres som: ”Undersøgelse, diagnosticering,
sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje, samt forebyggelse
og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient” (§5).
Sundhedskoordinationsudvalget er et udvalg bestående af repræsentanter fra kommuner
og regioner. Det har ansvaret for at udarbejde et generelt udkast til de sundhedsaftaler,
der efter sundhedsloven § 205 skal indgås mellem regioner og de enkelte kommuner
i regionen. Ifølge bekendtgørelse nr. 778 af 13. august 2009 om sundhedskoordinationsudvalg
og sundhedsaftaler skal de obligatoriske aftaler vedrørende forebyggelse
og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse, beskrive følgende:
■■
■■
■■
■■
■■
■■
Arbejdsdeling mellem region og kommuner i forhold til den patientrettede forebyggelses-
og sundhedsfremmeindsats
Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses-
og sundhedsfremmetilbud
Hvordan parterne sikrer dialog i forbindelse med tilrettelæggelse, udvikling og kvalitetssikring
af den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats
Hvordan parterne sikrer, at indsatsen for patienter med et konstateret behov for
patientrettet forebyggelse tilrettelægges i overensstemmelse med den faglige evidens
og viden herom
Hvordan parterne sikrer kronisk syge patienter kontakt med de relevante aktører i
region og kommune, som forestår patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud
Hvordan parterne følger op på aftalen.
2.3.2 Forløbsprogrammer
Sundhedsstyrelsens generiske model for forløbsprogrammer danner ligeledes en central
strukturel ramme for den samlede indsats for kronisk syge. Forløbsprogrammerne indeholder
generelle retningslinjer for, hvordan den strukturerede indsats til kronisk syge
skal tilrettelægges, og hvad indsatsen bør indeholde. Et centralt element i forløbsprogrammerne
er, at kommuner og regioner tager stilling til ansvars- og opgavefordelingen
i forhold til at sikre et sammenhængende patientforløb. Den generiske model beskriver
et forløbsprogram på følgende måde:
”.. den samlede tværfaglige tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige indsats for en
given kronisk tilstand, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige
indsats, en procesbeskrivelse af opgavefordeling samt koordinering og kommunikation
mellem alle involverede parter” (4).
Aktuelt arbejdes der på at implementere forløbsprogrammer for KOL i regioner og
kommuner (15). Målet er, at dette sker for alle sygdomsområder, der defineres som en
kronisk tilstand.
2.4
Patientuddannelse – terminologi og begreber
52 Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering