Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen

derfor kan det være vigtigt at have god kontakt til sygeplejersker og sekretærer i lægepraksis.
Det er vigtigt, at de praktiserende læger får tilbagemeldinger om resultatet af
uddannelserne, og i den forbindelse efterlyses velfungerende IT-løsninger. I et enkelt
tilfælde har man i mangel af bedre aftalt at anvende en løsning udviklet af et privat
firma for at give tilbagemeldinger.
6.6
Hvilke kompetencer fordres i de to forskellige typer af patientuddannelser
De fleste kompetencer, som fremhæves af respondenterne, går på tværs af de to typer af
uddannelser og knytter sig først og fremmest til selve undervisningen og afholdelsen af
patientuddannelserne.
Det gælder de sundhedspædagogiske kompetencer, som der generelt er enighed om, er
et udviklingsområde, der bør satses på i fremtiden både på det regionale og det kommunale
niveau. I den forbindelse nævnes også behov for at udforske eventuelle kønsforskelle
i præferencer for sundhedspædagogisk tilgang med henblik på at få flere
mænd ind på uddannelserne. Hvilke kompetenceprofiler, der præcist skal satses på, er
der dog ikke mange bidrag til i interviewene, men det handler om kombinationer af
sundhedsfaglig og pædagogisk viden, og den konkrete sammensætning skal sikkert
variere i forhold til de forskellige uddannelsers indhold. Endelig peges der på, at det
ikke blot er nødvendigt at se på fagpersonernes faglige kompetencer. Som respondenten
fra Holstebro Kommune beskriver det, er det også nødvendigt at have blik for
deres kompetencer til at undervise personer med kronisk sygdom, idet fagpersoner også
skal ”have nogle særlige kompetencer. De skal kunne håndtere deltagernes fortællinger og sygdomserfaringer
og de stemninger, der skabes, når de fortælles i et patientuddannelsesforløb”.
I forhold til den generelle patientuddannelse peges der desuden på gode erfaringer med
at bruge personer med kronisk sygdom, der allerede har undervisningserfaring som
undervisere. I forhold til de sygdomsspecifikke uddannelser peger den kommunale
respondent fra Vordingborg på kommunernes kompetence til at ”træde ind i borgernes
hverdagsliv”.
Ud over de kompetencer, der knytter sig til afviklingen af selve uddannelserne, kan der
på baggrund af den samlede analyse peges på en række kompetencer som knytter sig til
selve udviklingen og organiseringen af patientuddannelser. Disse kompetencer synes
primært, men ikke eksklusivt at være relevante i forhold til de sygdomsspecifikke
uddannelser, som pt. er de uddannelser, som giver den største udviklings- og organiseringsudfordring
for regioner og kommuner. Det ser ud til, at erfaringsbaserede kompetencer
til projektorganisering og -ledelse er centrale hos de kommunalt ansatte i de
kommuner, som har været i stand til at få de sygdomsspecifikke uddannelser i gang. I
den forbindelse kan også fremhæves kompetencen til at agere i en politisk virkelighed
og i en politisk ledet organisation, hvor spørgsmålet om sikring af politisk og økonomisk
opbakning skal håndteres. Denne type kompetencer kan kun delvist indlæres via
uddannelsessystemet, men kan erhverves gennem praksis og erfaring. Desuden peges på
behov for kompetencer til beskrivelse og monitorering af patientuddannelsernes effekt,
hvilket kræver en mere akademisk/forskningsmæssig tilgang og baggrund.
6.7
Fremtidig organisering af patientuddannelser i Danmark
Patientuddannelsernes korte historie i Danmark har været præget af lokale initiativtagere
i de enkelte sygehusafdelinger og i kommunerne, og vurderingen er, at det på mange
måder fortsat er tilfældet. Men med introduktionen af den generelle patientuddannelse
130 Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering