Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen

Det er desuden uklart, om det er patientuddannelse, som fører til det brugeroplevede
udbytte. Patientuddannelse for personer med KOL er ofte kombineret med fysisk træning.
Det stiller os over for en stor udfordring, når vi skal vurdere brugeroplevet udbytte
af uddannelseselementet, for kan og skal det vurderes særskilt Selve det at indgå i en
gruppe ligestillede kan ifølge nogle undersøgelser være afgørende for opnåelsen af brugeroplevet
udbytte, og der kan sættes spørgsmålstegn ved, om selve uddannelseselementet
har en særlig betydning. Generelt savner dette forskningsområde den dybere
socialvidenskabelige analyse af de virkningsmekanismer, som patientuddannelse igangsætter
på kort og langt sigt.
4.5
Identificerede brugerbehov af betydning for fremtidige patient uddan
nelser
Ny viden om patientperspektiver, som kan nyttiggøres i fremtidig tilrettelæggelse af
patientuddannelser, produceres i en lang række forskellige typer studier – både inden
for rammerne af patientuddannelse og blandt de relevante patientgrupper i almindelighed.
I det følgende gennemgås en række bidrag til denne viden. Nogle af dem kunne
danne afsæt for realistiske justeringer i en eksisterende praksis, som allerede er grundlagt
på viden om patientperspektiver (118, 119). Andre vedrører mere omfattende forhold
i patientuddannelse, sundhedsvæsen eller samfund, som ikke umiddelbart er
inden for rækkevidde for tilrettelæggere af nye patientuddannelsestilbud.
Gennemgangen af undersøgelser af sygdomsspecifikke uddannelser for personer med
KOL og type 2-diabetes viser, at der er behov for sygdomsspecifik viden: Personer med
type 2-diabetes har særligt behov for grundig oplæring i brugen af glukosemåling, især
med henblik på fortolkning og brug af måleresultater samt viden om risici for diabetiske
følgesygdomme og forebyggelsesstrategier (120, 121). Personer med KOL har specielt
behov for hjælp til at håndtere exacerbationer og de følelsesmæssige reaktioner på
sygdommen samt støtte og rådgivning i, hvordan man kan opretholde et aktivt liv med
sygdommen (122, 123). Undersøgelser belyser kun få delområder af mulige sygdomsspecifikke
behov. Imidlertid kan fundene understøtte, at det fortsat må være centralt at
bibeholde den målrettede sygdomsspecifikke undervisning som en del af patientuddannelse.
I de gennemgåede undersøgelser af specifikke behov hos personer med type 2-diabetes
og KOL identificeres samtidig en række behov af mere generel karakter, som er alment
gældende for personer med kronisk sygdom. Det gælder behov for opfølgende møder
til fastholdelse af gruppebaseret støtte (122), behov for inddragelse af familien (123),
behov for mere og tidligere information om sygdomshåndtering baseret på konkrete
hverdagseksempler (122, 123) og om sygdommens alvor samt behov for, at uddannelsestilbuddet
er fysisk og logistisk tilgængeligt (111).
Når det er sagt, peger langt hovedparten af de beskrevne undersøgelser på helt generelle
faktorer og behov, der er centrale at medtænke i tilrettelæggelse af patientuddannelse
for at fremme deltagernes udbytte. Det omhandler emner som kommunikation mellem
sundhedsprofessionelle og personer med kronisk sygdom, behovsorienterede indsatser,
timing af patientuddannelse og information, inddragelse af sociale arenaer, psykologiske
faktorer samt særlige gruppers behov.
85 Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering