Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen

derer, at patientuddannelse ikke kun har deltagerne som modtagere, men også familier,
og at fremtidige programmer bør indeholde elementer, som håndterer dette – enten
ved at give råd og redskaber eller ved direkte at involvere familiemedlemmer (151).
Den anden undersøgelse er et lille effektstudie, som sammenligner effekten på blodsukkerniveau
af et gruppebaseret empowermentprogram for personer med type 2-diabetes
henholdsvis med og uden deltagelse af ægtefæller/partnere. Partnernes deltagelse er forbundet
med signifikant bedre udbytte. Studiet peger således på en væsentlig faktor for
brugerudbyttet, hvorfor det nævnes på dette sted, selv om det er et kontrolleret
behandlingsforsøg. Studiet kan ikke bruges til effektevaluering, da dette tilbud i øvrigt
er ens for begge grupper af forsøgspersoner (152).
En hollandsk forskergruppe fokuserer på arbejdspladsen som arena for håndtering af
kronisk sygdom. Gennem en fokusgruppelignende proces med personer med diabetes
og sundhedsprofessionelle undersøger de, hvad der kræves, for at den syge klarer sig
godt på arbejdspladsen. Resultatet er en prioriteret liste over emner, som interviewpersonerne
finder det vigtigt at italesætte og håndtere. Mens de sundhedsprofessionelle
lægger hovedvægten på teknisk betonede emnefelter som regelmæssig blodsukkermonitorering,
sammensætning af madpakker og adgang til professionel assistance, beskriver
personer med diabetes det mest afgørende som deres egne praktiske færdigheder til at
kunne håndtere sygdommen på arbejdet, deres behov for at fortælle kolleger om sygdommen
og om, hvordan de i givet fald skal reagere, hvis den syge får det dårligt på
arbejdet, samt deres ønske om muligheder for at tilpasse opgaver og rutiner til egne
behov og ressourcer (153). Den samme gruppe har på tilsvarende vis kortlagt ønsker og
behov i forbindelse med arbejdslivet hos mennesker med forskellige lidelser, hhv. RA
(rheumatisk arthritis), diabetes og nedsat hørelse. I denne undersøgelse ses, at hhv. støtte
fra ledelsen, selvaccept og pålidelige hjælpemidler rangerer højest sammen med selvaccept,
professionel rådgivning, støtte fra kolleger og sundhedsprofessionelle og
offentlige tilskudsordninger (154).
Sammenfattende understreger de gennemgåede undersøgelser et behov for, at der i tilrettelæggelsen
af patientuddannelse tages højde for familien og arbejdspladsen som
arena for opfattelse og håndtering af kronisk sygdom. Særligt for familierelationer gælder,
at de både kan virke fremmende og hæmmende for deltagernes udbytte af patientuddannelse.
Fritidsaktiviteter må også formodes at spille en central rolle som arena for
sygdomsopfattelse og -håndtering, men dette har litteraturgennemgangen ikke dannet
baggrund for at omtale nærmere.
4.5.5 Psykologiske forhold
Et betydeligt udsnit af litteraturen peger på forskellige psykologiske reaktioner som
depression, stress, angst og resignation over for sygdom som en del af livet med kronisk
sygdom (138). Det er forhold, som kan være både nyttige og nødvendige at tage højde
for ved tilrettelæggelsen af patientuddannelse:
Et tilbud om en ”minimal intervention” til håndtering af depression hos personer med
KOL og type 2-diabetes er blevet evalueret af en hollandsk forskergruppe.
Interventionen har form af et kognitiv-terapeutisk forløb leveret af særligt trænede
sygeplejersker til personer, som efter en psykotestbaseret screening findes at have
depressionsbetonede problemer. Tilbuddet er udviklet i lyset af den observation, at
depressive sindsstemninger hos personer med kronisk sygdom kan udgøre en alvorlig
barriere for self-efficacy og ændring af vanemønstre. Endnu er der kun publiceret en
procesevaluering, som viser, at tilbuddet i praksis kan leveres, og at det accepteres med
tilfredshed af deltagerne (155). Som tidligere omtalt viser Bookers forskning, at uddan-
92 Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering