Dansk Økonomi Efterår 2006 - De Økonomiske Råd

else – vil realvæksten i offentligt forbrug være lavere endrealvæksten i det private forbrug. Dette følger af, at produktivitetsvækstener lavere i den offentlige sektor end i denprivate. Hvis der omvendt er samme realvækst i offentligtog privat forbrug, viser modellen, at det vil kræve, at denoffentlige beskæftigelse udgør en stigende andel af densamlede beskæftigelse, og at skatten stiger for at balanceredet offentlige budget. Det er altså ikke muligt, at det offentligeforbrug vokser som det private forbrug både realt ognominelt.Varekøb bidragertil realvækstenI ovenstående eksempel ses bort fra det offentliges køb afvarer og tjenesteydelser fra den private sektor. Som følge afproduktivitetsstigninger i den private sektor vil priserne pådisse ydelser stige langsommere end lønningerne. Dettebetyder, at der vil være en realvækst i varekøbet, hvisudgifterne til offentligt varekøb stiger som nominelt BNP. 55) Den nominelle vækst i BNP svarer i store træk til lønudviklingen,der igen er bestemt af produktivitetsvæksten og inflationen, ogrealvæksten i BNP afspejler produktivitetsvæksten. Antages deteksempelvis, at produktivitetsvæksten i den private sektor er 2pct., prisstigningerne 2 pct. og lønstigningerne 4 pct., vil nomineltBNP stige 4 pct. og realt BNP stige 2 pct. Hvis udgifterne til offentligtforbrug stiger tilsvarende, kan udgiften til såvel offentligtansatte som til varekøb vokse 4 pct. Dette vil med samme lønstigningstakti offentlig og privat sektor svare til uændret offentligbeskæftigelse og en realstigning i varekøbet på 2 pct. Da offentligtvarekøb udgør ca. ⅓ af det offentlige forbrug, betyder detsamlet set en stigning i det reale offentlige forbrug på ca. ⅔ pct.91