Dansk Økonomi Efterår 2006 - De Økonomiske Råd

lang sigt øges med 0,8 pct. 10 Det antages, at en fjerdedel afstigningen i den ønskede arbejdstid slår igennem på denfaktiske arbejdstid første år, og at arbejdstiden herefterstiger gradvis, indtil den faktiske og den ønskede arbejdstider sammenfaldende. Når den ønskede arbejdstid kun antagesat slå gradvis igennem på den faktiske, skyldes det, at dermå formodes at være trægheder, bl.a. i virksomhedernesevne og villighed til at beskæftige det ekstra arbejdsudbud.Den modelberegnede effekt af skatteomlægningen fremgåraf tabel I.16.Skatteomlægningøgertimebeskæftigelseog produktionSom det fremgår af tabellen, påvirker skatteomlægningensamlet set timebeskæftigelsen positivt. Effekten på timebeskæftigelsendomineres således af den gradvist stigendearbejdstid, men i modsat retning trækker, at skatteomlægningenreducerer den samlede efterspørgsel, jf. også dentidligere tabel I.15. Da timebeskæftigelsen således stigermindre end den gennemsnitlige arbejdstid, må antallet afbeskæftigede nødvendigvis falde. På kort sigt øges produktioneni den private sektor med 0,1 pct., men i takt med atden faktiske arbejdstid stiger, og efterspørgselseffekten fraskatteomlægningen dør ud, øges effekten på produktionen.Efter 10 år er timebeskæftigelsen øget med ca. ½ pct., mensstigningen i produktionen er noget mindre. 1110) Dette indebærer ikke nødvendigvis, at de nuværende privatansatteskal øge deres arbejdstid 0,8 pct. En del af forøgelsen af arbejdstideni den private sektor kan eksempelvis ske ved, at nogle af deoffentligt ansatte tager et deltidsarbejde i den private sektor.11) Når produktionen øges mindre end beskæftigelsen, skyldes detprimært, at produktionen i en række særlige erhverv – især energiog landbrug – ikke øges så meget, og at produktionen i erhvervetboligbenyttelse direkte falder (som et resultat af udvikling i kontantpris,boliginvesteringer og boligbeholdning). Betragtes kun deprivate byerhverv, er der en stort set parallel udvikling i timebeskæftigelsenog produktionen.106