Dansk Økonomi Efterår 2006 - De Økonomiske Råd

Figur II.12Pct.8060Sandsynlighed for at være i fattigdomReferencepersonIkke-vestlig efterkommerIkke-vestlig indvandrer402001 år3 år5 år7 år9 år11 årAnm.: Referencepersonen er en enlig, ufaglært mand i alderen 35-44 åruden hjemmeboende børn, med bopæl i Københavns ellerFrederiksbergs Kommune og dansk oprindelse. Oprindelseslandeter eneste forskel mellem personerne.Kilde: Egne beregninger på grundlag af registerdata.Enlige ikkeforsørgereforbliverlængere i fattigdomKøbenhavnereforlader fattigdomlangsommereSer man på husholdningernes sammensætning, er det klart,at enlige uden hjemmeboende børn forbliver længere ifattigdom end både personer i parforhold og enlige forsørgere.En forklaring på, at enlige uden hjemmeboende børnforbliver længere i fattigdom, kan være, at de ikke haransvar for andre end dem selv og kan bestemme deres egenlevestandard. Det er imidlertid også muligt, at husstanden“enlig ikke-forsørger” rummer personer, der har særligerisici for at blive fattige, og at det er den effekt, vi finder.Som eksempel kan nævnes, at nogle syge er enlige, somfølge af deres sygdom. Derved kan “enlig ikke-forsørger”opsamle en række udeladte variabler som eksempelvismisbrug eller psykiske problemer. Det er alligevel bemærkelsesværdigt,at enlige forsørgere har højere sandsynlighedfor at komme ud af fattigdom, hvilket blandt andet kanskyldes overførsler fra det offentlige.Sammenholdes de geografiske indikatorer, viser bådeurbaniseringsvariablerne og regionsvariablerne, at personermed bopæl i Københavns og Frederiksberg Kommune haren mindre afgangsrate fra fattigdom end personer i den201