Dansk Økonomi Efterår 2006 - De Økonomiske Råd

Boks I.14Forudsætninger bag beregningerneDe viste forløb er udarbejdet af DREAM-gruppen på den seneste udgave afDREAM-modellen fra november 2006. Denne version af DREAM er kalibreret tildata fra 2004 (mod tidligere 2003). Herudover er befolkningsprognosen fra 2006indarbejdet tillige med vedtagne politikændringer for f.eks. aktieavancebeskatningen.Endelig inkluderes væsentlige dele af velfærdsforliget. Beregningerneer baseret på en række forudsætninger om udviklingen i arbejdsstyrke, deoffentlige udgifter, økonomien generelt og virkningen af velfærdsforliget. For endetaljeret dokumentation af de præsenterede forløb og forudsætningerne bag demhenvises til DREAM (2006), som kan downloades fra www.dreammodel.dk.ArbejdsstyrkeI forløbet uden velfærdsforlig fremskrives arbejdsstyrken og antallet af personerpå forskellige overførsler på basis af udviklingen i befolkningen og faste erhvervs-og bestandsfrekvenser fra 2004 opdelt på alder, køn og etnisk herkomst.Der er herefter foretaget korrektioner for effekten af tidligere politiktiltag, f.eks.udfasningen af overgangsydelsen, og for, at indvandreres erhvervsdeltagelse stigermed deres opholdstid.I forløbet med velfærdsforliget er desuden inkluderet effekter på arbejdsstyrken afde forhøjede grænser for efterløn og folkepension. Grænsen for efterløn forhøjesindledningsvist med ½ år ad gangen mellem 2019 og 2022. Herefter betyder befolkningsprognosensudvikling i restlevetiden for 60-årige, at grænsen hæves medet helt år i 2025, 2030 og 2035. Fra og med 2040 hæves grænsen i et mere moderattempo, dvs. med højst ½ år hvert femte år. Grænsen for folkepension hævesparallelt, således at alle generationer har en maksimal efterlønsperiode på 5 år. Dagrænserne ikke reguleres samtidigt, betyder reformen dog også, at der efter 2019kun vil være omkring 4½ årgang på efterløn ad gangen. Når efterlønsalderenhæves, forudsættes det, at omkring 20 pct. af de, som ikke længere kan gå påefterløn, i stedet vil modtage førtidspension, og at en mindre andel vil modtagesygedagpenge, mens resten bliver i arbejdsstyrken. Antagelsen indebærer, at andelenaf førtidspensionister for aldersgrupperne lige under efterlønsalderen stigerfra ca. 20 pct. i 2005 til ca. 35 pct. i 2040. Det antages, at der ikke sker en substitutiontil selvfinansieret tilbagetrækning. Tilbagetrækningsreformen indebæreren forøgelse af beskæftigelsen på ca. 180.000 personer i 2040. Dette er en væsentligstørre effekt end den vurderede effekt ved præsentationen af velfærdsforligetpå omkring 100.000 personer. En betydelig del af forskellen mellem nærværendeberegninger og vurderingen i forligsteksten skyldes, at levetidsindekseringen afaldersgrænserne forventes at ske hurtigere, når den nye befolkningsprognoselægges til grund. Efterlønsalderen i 2040 forventes således at være 1½ år højeremed den nye end med den tidligere prognose.122